CEPOS offentliggør i dag et notat om de økonomiske effekter af at opnå målsætningen om, at 50 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, mens 95 pct. skal have en ungdomsuddannelse.
”Det fremføres meget ofte, at flere i uddannelse fører til øget vækst og beskæftigelse, ligesom det skulle forbedre de offentlige finanser frem til 2020. Men den holder desværre ikke. Indfries uddannelsesmålsætningen reduceres beskæftigelsen med godt 9.000 personer i 2020, mens de offentlige finanser forværres med 4½ mia. kr. Årsagen er i høj grad, at flere på SU trækker arbejdsudbuddet og beskæftigelsen ned. Først i 2040 kommer der en lille positiv effekt på beskæftigelsen, og om 50 år - i 2060 - er beskæftigelsen vokset med knap 9.000 personer. Effekten på velstanden udgør i 2060 ca. 1 pct. af BNP. Dvs. den økonomiske vækst øges årligt med ca. 0,02 pct. point frem mod 2060, når uddannelsesmålsætningerne opfyldes. Det er ikke meget”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Undersøgelsen dokumenterer, at når væksten og beskæftigelsen skal øges frem mod 2020, så kan det ikke nås ved opprioritering af uddannelse. Tværtimod vil flere i uddannelse trække beskæftigelsen og den økonomiske vækst ned. Det indebærer ikke, at man skal undlade at øge uddannelsesindsatsen. Tværtimod er der positive velstandseffekter på meget lang sigt ved en øget uddannelsesindsats. Et højere uddannelsesniveau vil også gøre det nemmere at bruge den nyeste viden og teknologi i virksomhederne. Derfor bør uddannelsesniveauet hæves. Men øget uddannelse kan ikke erstatte arbejdsmarkeds- og skattereformer. Implikationen er derfor, at øget beskæftigelse, vækst og forbedring af de offentlige finanser frem mod 2020 bedst opnås gennem bl.a. arbejdsmarkedsreformer, der øger arbejdsudbuddet”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.
Notatet er udarbejdet på baggrund af en undersøgelse fra Finansministeriet.
