18.000 flere faglærte i 2025 ved bortfald af efterløn

Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Bortfald af efterlønnen vil øge antallet af faglærte med 18.000 personer i 2025. Det viser beregninger udført af DREAM og CEPOS. Ca. halvdelen af de, der går på efterløn er faglærte arbejdere. Et stop for tilgangen til efterløn i 2018 vil øge beskæftigelsen med i alt 40.000 personer i 2025. Stop for tilgangen til efterlønnen vil bidrage mærkbart til at løse udfordringen med mangel på faglært arbejdskraft frem mod 2025. Det skønnes, at tiltaget vil øge antallet af faglærte med 9.000 personer i 2020 og 18.000 personer i 2025. Fagbevægelsen (AE-Rådet og fagforeninger) vurderer, at der kommer til at mangle faglært arbejdskraft i de kommende år. Forslaget om bortfald af efterløn vurderes at være det mest konkrete og effektfulde forslag til håndtering af problemet. Et bortfald af efterlønnen vil bidrage til at håndtere denne udfordring. Effekten på den offentlige saldo udgør i 2020 3,3 mia. kr., mens effekten er på 15,3 mia. kr. i 2025. Finansministeriet har opgjort råderummet til lavere skat og offentligt forbrug på 41 mia. kr. i 2025. Indregnes bortfald af efterløn, udgør råderummet 56 mia. kr.   

Fagforeninger og AE-Rådet fremfører ofte i den offentlige debat, at der vil blive mangel på faglærte i de kommende år. Senest har AE-Rådet anført, at der i 2025 vil mangle mere end 70.000 faglærteKilde: AE-Rådet, ”Danmark kommer til at mangle faglærte”, 4. marts 2016. . Det er imidlertid sparsomt med konkrete forslag fra bl.a. fagbevægelsen, der har en positiv effekt på den strukturelle beskæftigelse.

DREAM har for CEPOS beregnet, at et stop for tilgangen til efterløn i 2018 vil øge beskæftigelsen med 40.000 personer i 2025CEPOS-notat: "Stop for efterløn øger beskæftigelsen med 40.000 personer i 2025", 14. december 2015 . Et stop for tilgangen til efterlønnen vil bidrage til at løse udfordringen med mangel på faglært arbejdskraft frem mod 2025, idet ca. halvdelen af efterlønsmodtagerne i dag er faglærte. Det skønnes, at tiltaget vil øge antallet af faglærte med 9.000 personer i 2020 og 18.000 personer i 2025, jf. figur 1.

Figur 1. Effekt på beskæftigelse af stop for tilgang til efterløn i 2018, 1.000 personer

Anm.: På sigt er beskæftigelsesvirkningen af afskaffelse af efterløn omtrent 15.000 personer, heraf ca. 5.000 faglærte. DREAM opgør ikke ledighed fordelt på uddannelsesgrupper, og derfor antages det i beregningerne, at de faglærte har samme ledighedsgrad som resten af den gruppe, der kommer i arbejdsstyrken pga. bortfald af efterløn. Kilde: DREAM samt egne beregninger

Bortfald af efterløn vil forbedre de offentlige finanser med 3,3 mia. kr. varigt. Effekten på den offentlige saldo udgør i 2020 3,3 mia. kr., mens effekten er på 15,3 mia. kr. i 2025. 

Figur 2. Effekt på offentlig saldo af stop for tilgang til efterløn i 2018, mia. kr.

Anm.: Effekten på den offentlige saldo er ikke vist for 2018 og 2019. I 2018 er der en negativ engangseffekt på den offentlige saldo på -52 mia. kr. som følge af tilbagebetaling af efterlønsbidrag. I 2019 er der en mindre negativ effekt på -1 mia. kr., primært som følge af rentevirkningen af den negative virkning i 2018. Kilde: DREAM samt egne beregninger.

Forslaget skal ses i lyset af, at 75 pct. af alle efterlønsmodtagere kommer direkte fra et job. Det job skal de bare fortsætte i.  Desuden er der også andre muligheder for tilbagetrækning end efterløn, hvis man er nedslidt, fx førtidspension. Hvis efterlønsordningen bortfalder, er der naturligvis mulighed for, at nogle af de berørte har en præference for tidligere tilbagetrækning.  For sådanne personer er der mulighed for at starte udbetalingerne fra arbejdsmarkedspensionerne 5 år før folkepensionsalderen. Og for dem, der har lyst til fortsat at arbejde, men ikke på fuld tid, er det for mange også muligt at starte udbetalingerne fra arbejdsmarkedspensionerne, mens man arbejder på deltid.

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 92,9 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 92,9 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Andre analyser af denne forfatter

    Se alle