2,9 millioner personer er enten på overførelsesindkomst eller offentligt ansat

Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

-    Uambitiøst, at regeringen kun vil øge beskæftigelsen med 6.000 personer frem mod 2020 via nye reformer, når der er over 2 millioner danskere på overførselsindkomst

CEPOS offentliggør i dag et notat, der viser, at der i dag er 2,9 millioner personer, der enten er på overførselsindkomst eller er ansat i den offentlige sektor. I 1970 udgjorde det tilsvarende antal 1,2 millioner personer. I dag er ca. 67 pct. eller 2/3 af vælgerbefolkningen offentligt ansat eller overførselsmodtager. 

”Det er et meget stort antal personer, der i dag får deres indkomst fra det offentlige, og det er det højeste nogensinde. Og det er opskriften på at have OECDs højeste skattetryk og udgiftstryk. Antallet er mere end fordoblet siden 1970, hvor blot 1,2 millioner danskere var på overførselsindkomst eller offentligt ansat. Stigningen skyldes, at politikerne har prioriteret at øge den offentlige sektor, ligesom politikerne har udbygget og fundet på nye overførselsindkomster som f.eks. SU- og efterlønsordningen. Hertil kommer bl.a. flere ældre, der skal have folkepension. Antallet af personer på overførselsindkomst er vokset fra godt 800.000 personer i 1970 til godt 2,1 millioner i dag. Den store offentlige udgiftsvækst er finansieret ved, at politikerne har øget skattetrykket med over 10 pct. af BNP siden 1970. Ifølge OECD har Danmark det højeste skatte- og udgiftstryk i OECD”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

”Regeringen har i forbindelse med forårets vækstplan nedjusteret planerne om at øge den strukturelle beskæftigelse frem mod 2020 via nye reformer. Regeringen vil blot øge den strukturelle beskæftigelse frem mod 2020 med 6.000 personer via nye reformer. Det er ikke meget, når man har over 2 millioner personer på overførselsindkomst. Der er mange muligheder for reformer, herunder af dagpenge, kontanthjælp, efterløn mv. Reformer, der øger den strukturelle beskæftigelse, vil øge dansk økonomis vækstpotentiale. Det er der brug for. Frem mod 2030 forventer OECD nemlig, at vi får den 5. laveste vækst ud af 34 OECD-lande. Thorning-regeringen har herudover indtil videre gennemført reformer, der øger den strukturelle beskæftigelse med 23.000 personer”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

”Udbygningen af de mange velfærdsordninger er en udfordring for væksten. De mange personer på overførselsindkomst, svarende til 2,1 millioner personer, er med til at reducere beskæftigelse og velstand. Hvis man f.eks. fjernede efterlønnen og reducerede dagpengeperioden, ville beskæftigelsen være højere. De høje skatter er endvidere en udfordring i en globaliseret økonomi, hvor virksomhederne er udsat for en knivskarp konkurrence fra udenlandske virksomheder, som typisk har en mindre skattebyrde og lavere lønomkostninger. OECD har endvidere fundet, at en forhøjelse af skattetrykket på 2 pct. af BNP reducerer velstanden med 1-1½ pct. af BNP. Det skyldes, at højere skatter gør det mindre attraktivt at arbejde og investere. Der er dermed god mulighed for fremadrettet at slanke de danske velfærdsordninger med henblik på at finansiere lavere skatter og afgifter. Det vil øge velstanden i Danmark”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 453,3 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 453,3 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør