I 2006 offentliggjorde CEPOS undervisningseffekten for landets grundskoler. For første gang fik skoler og forældre dermed indsigt i de enkelte skolers (både de frie grundskoler og folkeskoler) præstationer og evne til at løfte deres elever under hensyn til elevsammensætningen. CEPOS opdaterede i 2007 undervisningseffektundersøgelsen efter kommunalreformen.
Først i 2010 valgte Undervisningsministeriet at stille de samme informationer om skolernes præstationer til rådighed på deres hjemmeside. Oplysninger, der siden regeringsskiftet i 2011 først blev fjernet og nu kun fremgår i en aldeles uoverskuelig form. CEPOS har i en ny analyse derfor set på, hvilken betydning tilgængeligheden af sådanne oplysninger har for skolerne og forældrene. Har informationer om skolers præstationer i 2007 haft en effekt i forhold til, hvordan de præsterer i 2010? Er der forskel på, om og hvordan de forskellige skoler reagerer på og bruger informationerne? Og hvilke andre faktorer spiller ind på skolernes incitament til at forbedre sig?
”Min undersøgelse viser med al tydelighed, at de frie grundskoler reagerede kraftigere på offentliggørelse af informationer om deres præstationer end folkeskolerne. Jo svagere en fri grundskole var rangplaceret i 2007, jo stærkere har den nemlig forbedret sin rangplacering frem til 2010. Og det på trods af, at de frie grundskoler allerede, før tallene blev fremlagt i 2007, løftede deres elever mere end folkeskolerne. En dårlig rangplacering kan for de frie skoler betyde, at forældre fravælger skolen og dermed, at skolen i sidste ende må lukke. For de frie grundskoler spiller markedet altså en væsentlig rolle for deres ageren, og derfor får fremlæggelsen af informationer også en langt større effekt end for folkeskolerne, der ikke på samme måde står overfor konkurrence”, siger forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS.
”Når det handler om folkeskolen, peger undersøgelsen på, at det er andre faktorer end tilgængelighed af information, der har størst betydning for, om skolerne har forbedret sig i perioden. Selvom information om skolerne også her spiller en rolle, så viser eksempelvis politik og dermed ideologi og partifarve i kommunen at vægte tungere. F.eks. har særligt borgerlige kommuner reageret langt mere på en dårlig rangplacering af deres skoler end andre kommuner. Hvad, der driver folkeskolen til at forbedre sig, er derfor i højere grad politisk ideologi og interesser”, siger forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS.
”Hvis politikerne vil sikre borgere og forældre, at børnene får den bedst mulige undervisning for pengene, er det afgørende, at informationer om skolernes præstationsevne lægges offentligt frem. Som undersøgelsen overordnet peger på, øger det nemlig konkurrencen mellem skolerne – også blandt folkeskolerne – så de hele tide tilskyndes til at gøre det bedre. Politikerne bør derfor øge informationsniveauet og i det hele taget skabe nogle rammer, der styrker konkurrencen på skoleområdet. Desuden bør politikerne i højere grad fremadrettet i deres politikudvikling på området inddrage og tage ved lære af de frie grundskoler, der år efter år præsterer bedst”, foreslår forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS.
