”En læge vil opleve en gevinst på 590.000 kr. gennem livet (knap 15.000 kr. i gennemsnit i årene 18-64 år) ved en reduktion i topskatten på 5,5 pct.point. Omvendt vil han tabe 123.000 kr., hvis SU’en på kandidatdelen på universitetet omlægges til et lån. Samlet set vil han tjene 467.000 kr. gennem livet (knap 10.000 kr. i gennemsnit i årene 18-64 år) på en reform, hvor lavere SU finansierer lavere topskat. Det fremgår også, at en revisorkandidat (cand.merc.aud) vil tjene 556.000 kr. på reformen, ligesom en jurist over livet vil øge sit rådighedsbeløb med 408.000 kr. Vinderne ved omlægningen vil typisk være dem, der har valgt uddannelser, der øger produktiviteten mest og dermed giver et job med en høj løn”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Personer med en uddannelse inden for teatervidenskab eller billedkunst vil tabe 80.000 kr. hhv. 91.000 kr. gennem livet. Taberne ved omlægningen vil typisk være dem, der har valgt uddannelser, der giver et job med en lav løn. Ser man på de lange videregående uddannelser, er der 125 uddannelser, der vinder på reformen og 147 uddannelser, der taber på reformen. Reformen vil øge den relative gevinst ved at vælge uddannelser, der giver et højt pengeafkast. Det følger af den lavere topskat, men også den lavere SU vil trække i retning af, at unge i højere grad vil overveje, hvad en uddannelse kaster af sig i form af løn og job. Overordnet vil reformen gøre det mere attraktivt for unge at tage en uddannelse, der giver en høj løn. Reformen vil dermed afhjælpe problemet med, at mange unge vælger uddannelser, der giver en lav løn og høj arbejdsløshed. Når unge vælger uddannelser, der giver lav løn, så hæmmer det produktiviteten. Den lavere topskat vil også medføre, at bl.a. højtlønnede som læger vil arbejde flere timer. Dermed får samfundsøkonomien også mere ud af investeringen i uddannelse”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
