CEPOS udsender i dag et notat om skatterykket i forskellige OECD-lande. Det sker på baggrund af den seneste opgørelse fra OECD. Der angives endvidere en række faktorer, der kan sløre billedet, når man sammenligner skattetryk i forskellige lande.
”Ifølge den seneste opgørelse af skattetrykket fra OECD har Danmark verdens højeste skattetryk. Danmarks skattetryk opgøres i 2010 til 48,2 pct. af BNP, mens Sverige – med det næsthøjeste skattetryk- har et skattetryk på 45,8 pct. af BNP. Forskellen er på 2,4 pct. af BNP. Lande som Finland og Norge har et skattetryk på 42-43 pct. af BNP (5-6 pct. af BNP lavere end i Danmark), mens Tyskland og Englands skattetryk udgør 36,3 hhv. 35 pct. af BNP. USA's skattetryk ligger på ca. 25 pct. af BNP. OECD-gennemsnittet udgør 33,9 pct. af BNP”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
”Det er et problem i en globaliseret verden at have verdens højeste skattetryk. Det gør det sværere for danske virksomheder at afsætte varer i udlandet, ligesom det kan betyde, at investeringer og dygtige udlændinge bevæger sig uden om Danmark. Øget grænsehandel kan også være en omkostning ved et højt skattetryk. Herudover indebærer højere skatter et mindre incitamentet til at arbejde, investere og producere. Ifølge OECD kan en forøgelse af skattetrykket på 2 pct. af BNP reducere velstanden med 1-1½ pct. af BNP. Man kan reducere skattetrykket i Danmark ved at effektivisere den offentlige sektor og ved at reformere overførselsindkomster”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
”I sammenligning af skattetryk mellem forskellige lande er der en række forhold, der kan sløre billedet. Det drejer sig f.eks. om, hvor i konjunkturcyklussen landene befinder sig. I en højkonjunktur kan der f.eks. være tendens til en overvurdering af skattetrykket, da salget af højt beskattede biler, selskabsskatter og pensionsafkastskat erfaringsmæssigt vokser hurtigere end BNP i en højkonjunktur. Hvis en stor del af skatteindtægterne kommer fra afgifter, som det er gældende for Danmark, vil det trække skattetrykket ned. Det skyldes, at afgifterne regnes med i BNP, der udgør nævneren i udregningen af skattetrykket. Sociale bidrag tælles med i skattetrykket. De sociale bidrag er typisk større i andre lande og har i nogle tilfælde visse individuelle elementer og kan derfor i visse tilfælde minde om de danske pensionsordninger. Ud fra dette overvurderes skattetrykket i udlandet. Herudover er det karakteristisk, at indkomstoverførsler i Danmark er skattepligtige, mens de i andre lande kan være skattefrie. Det trækker i retning af en overvurdering af det danske skattetryk sammenlignet med andre lande. Finansministeriet har tidligere i en undersøgelse korrigeret for bl.a. disse forhold. Konklusionen er, at ”korrigeret for disse forhold er der samlet set nogenlunde samme forskel mellem skattetrykket i Danmark og udlandet som målt ved det traditionelle skattetryk”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
