Folketinget har gode muligheder for at sænke den øverste marginalskat til 40 pct. inden for rammerne af 2025-planen. En øverste marginalskat på 40 pct. indebærer et provenutab på 12 mia. kr. ifølge Finansministeriet. Råderummet i 2025-planen udgør 57 mia. kr. Dermed vil der være 45 mia. kr. tilbage til andre prioriteringer. En øverste marginalskat på 40 pct. er på niveau med Schweiz og lavere end i USA, UK og Tyskland. I dag har Danmark den 9. højeste marginal- skat blandt 34 OECD-lande. Med 40 pct. vil Danmark få den 8. laveste marginalskat. Dvs. for 1/5 af råderummet, kan man få en af de laveste marginalskatter i OECD. Forslaget vil øge be- skæftigelsen med ca. 14.000 personer og løfte BNP med ca. 15 mia. kr. En marginalskat på 40 pct. vil øge arbejdsindsatsen i timer, øge produktiviteten, øge tilskyndelsen til uddannelser, der giver høj løn, og det bliver nemmere at tiltrække dygtige udlændinge. I dag betaler de 1 pct. rigeste 8,6 pct. af alle skatter og afgifter. Med en flad skat på 40 pct. vil de 1 pct. rigeste betale 7,8 pct. af alle skatter og afgifter. De vil betale ca. 8 gange så meget i skat som gennemsnittet. Forslaget vil medføre en stigning i uligheden målt ved Gini-koefficienten på 1,1 pct.point. Der- med vil Danmark gå fra at være det 3. mest lige land blandt OECD-landene til at være det 6. mest lige land. Danmark vil fortsat have en mere lige indkomstfordeling end Sverige.
Løkke-regeringens 2025-plan fremskaffer et råderum på 57 mia. kr. frem mod 2025, som kan anvendes på enten lavere skat eller højere offentlige udgifter. For 12 mia. kr. af dette råderum kan man få en flad skat på 40 pct. for alle. 12 mia. kr. svarer til 1/5 af politikernes råderum, jf. figur 1. Dermed vil der fortsat være 45 mia. kr. tilbage til andre prioriteringer. Selv hvis ingen af 2025-planens initiativer gennemføres, har regeringen et råderum på 40 mia. kr. En flad skat vil øge beskæftigelsen med ca. 14.000 personer (ud fra Finansministeriets regnemetode), fordi det bliver mere attraktivt at arbejde flere timer. Den ekstra arbejdsindsats vil øge BNP med ca. 15 mia. kr.
Den øverste marginalskat er i dag på 56 pct. Som nævnt kan marginalskatten sænkes til 40 pct. ved at anvende 12 mia. kr. af råderummet målrettet på lavere marginalskat, jf. figur 2.
En flad skat på 40 pct. kan nås ved at afskaffe topskatten samt ved at afskaffe loftet over beskæf- tigelsesfradraget. Afskaffelse af topskatten sænker marginalskatten med 13,8 pct.point og øger beskæftigelsen med godt 8.000 personer, mens BNP øges med ca. 10 mia. kr.1 Provenutabet ud- gør 8,2 mia. kr.
I dag opnås det maksimale beskæftigelsesfradrag ved en lønindkomst på 337.000 kr. Det nuvæ- rende beskæftigelsesfradrag sænker marginalskatten med 2,7 pct.point for lønindkomster på op til 337.000 kr.2 Når indkomsten overstiger 337.000 kr., er der ingen effekt på marginalskatten af det nuværende beskæftigelsesfradrag
Hvis loftet for det maksimale beskæftigelsesfradrag fjernes, vil marginalskatten også blive sæn- ket med 2,7 pct.point for lønindkomst over 337.000 kroner. Afskaffelse af loftet over beskæfti- gelsesfradraget øger beskæftigelsen med 6.000 personer, mens BNP øges med ca. 6 mia. kr.3 Provenutabet udgør 3,7 mia. kr.
Som nævnt løftes beskæftigelsen med ca. 14.000 personer med forslagene om en flad marginal- skat på 40 pct. (afskaffelse af topskat og bortfald af loft over jobfradrag). Hvis man medregner finansieringen fra 2025-planens skattereform (herunder afskaffelsen af PSO-afgiften, som er en del af Løkkes skattereform) vil den samlede beskæftigelseseffekt være på 21.000 personer. Til sammenligning øger Løkkes skattereform beskæftigelsen med ca. 11.000 personerForslaget om en flad skat på 40 pct. indebærer et provenutab (inkl. Løkkes finansiering+PSO), der er knap 4 mia. kr. større end Løkkes skattereform .
En marginalskat på 40 pct. vil øge arbejdsindsatsen i timer, øge produktiviteten og øge tilskyn- delsen til uddannelser, der giver høj løn. Samtidig bliver Danmark mere attraktivt i forhold til at tiltrække dygtige udlændingeSkattesystemet er i dag konstrueret således, at den øverste marginalskat på lønindkomst omtrent svarer .
Nedsættes marginalskatten til 40 pct., betyder det, at Danmark går fra at have den 9. højeste højeste marginalskat blandt 34 OECD-lande til at have den 8. laveste marginalskatFor topskatteydere udgør den øverste marginalskat 56 pct. i Danmark, når man alene ser på skat på løn- indkomst. Tager man højde for både skatten på løn og afgifterne på forbrug er marginalskatten ca. 67 pct. for topskatteydere. Forbrugsskattetrykket er højt i Danmark i forhold til andre lande. Den sammensatte marginalskat (dvs. inkl. afgifter) er relevant, fordi arbejdsudbuddet afhænger af, hvor mange varer og tje- nester, der kan købes for en ekstra arbejdstime. . En øverste marginalskat på 40 pct. er på niveau med Schweiz og lavere end i UK, USA og Tyskland, jf. tabel 1.
I dag betaler de 1 pct. rigeste 8,6 pct. af alle skatter og afgifter. Med en flad skat på 40 pct. vil de 1 pct. rigeste betale 7,8 pct. af alle skatter og afgifter. Dvs. selv med en flad skat på 40 pct., vil de 1 pct. rigeste fortsat finansiere en stor andel af de offentlige udgifter. De vil betale ca. 8 gange så meget i skat som gennemsnittet.
Forslaget vil medføre en stigning i uligheden (målt ved Gini-koefficienten) på 1,1 point. Dermed vil Danmark gå fra at være det 3. mest lige land blandt OECD-landene til at være det 6. mest lige land, jf. tabel 2. Danmark vil fortsat have en mere lige indkomstfordeling end Sverige.
Tabel 1. Marginalskat, person med 200 pct. af gennemsnitsindkomst, OECD-lande 2015
Kilde: OECD stat samt egne beregninger
Tabel 2. Indkomstulighed målt ved GINI-koefficient, OECD-lande, 2013
Anm: Data markeret med * er fra 2014, ** for data fra 2012. Data fra resten af landene er fra 2013. Kilde: OECD stat samt egne beregninger
