”På dele af arbejdsmarkedet halter det med incitamentet til at arbejde. Ser man f.eks. på en enlig kontanthjælpsmodtager med et eller to børn, udgør gevinsten ved at tage et typisk ufaglært arbejde ca. 1.000 kr. om måneden eller ca. 50 kr. pr. arbejdsdag. De politiske partier har en ambition om at flytte personer fra overførsel til beskæftigelse. Mange anbefaler, at man øger jobfadraget frem for at skære i f.eks. kontanthjælpen. Det kan selvfølgelig være nemmere at sælge politisk, at man vil håndtere problemet via øget jobfradrag frem for at være mere hård og skære i overførselsindkomster. Men desværre er det i praksis svært at løse incitamentsproblemerne for kontanthjælpsmodtagere og andre via øget jobfradrag. Det bliver ganske enkelt for dyrt” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
”Hvis gevinsten ved et ufaglært job i forhold til kontanthjælp skal øges med 1.000 kr. til 2.000 kr. om måneden, så kræver det i praksis, at jobfradraget øges fra 4,4 pct. til 21,7 pct. Provenutabet udgør ca. 30 mia. kr. eller 1½ pct. af BNP. Det er et meget stort finansieringsbehov, som politikerne får svært ved at håndtere. Skal det klares via reducerede offentlige udgifter, så kræver det, at man reducerer antallet af offentligt ansatte med 60.000 personer. Det ligger ikke lige i kortene i øjeblikket. Og det er også vanskeligt at se afgiftsstigninger mv. for 30 mia. kr. Det vil i øvrigt også reducere arbejdsudbuddet, øge grænsehandlen mv.” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Når det er så dyrt at forbedre incitamenterne gennem øget jobfradrag, skyldes det, at alle 2,7 millioner beskæftigede får det øgede jobfradrag. Desværre giver det ikke meget mening at aftrappe fradraget for indkomster, der ligger over niveauet for f.eks. en typisk ufaglært, dvs. 212.000 kr. Det skyldes, at indkomstaftrapningen vil betyde højere sammensatte marginalskatter for dem, der har højere indkomster. Og det vil trække deres arbejdsudbud ned”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Beregningerne viser, at der næppe er nogen vej uden om udvalgte reduktioner i de offentlige ydelser, hvis man for alvor skal gøre det mere attraktivt at tage et job. F.eks. kan man tilpasse kontanthjælps-niveauet for alle familietyper, så gevinsten ved at tage et typisk ufaglært job altid udgør minimum 2.000 kr. om måneden. Dermed kan et eventuelt råderum til lavere skat reserveres til at lette topskatten. Det er også rationelt ud fra en betragtning om, at beskæftigelsesfradraget er relativt ineffektivt til at øge arbejdsudbuddet sammenlignet med lavere topskat. Man får relativt mere arbejdsudbud pr. mia. kr. skattelettelse, når man letter topskatten sammenlignet med øget jobfradrag”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
