Forsvarsudgifter på 2 pct. af BNP indebærer ca. 13.000 flere soldater – stiller krav om arbejdsmarkedsreformer

Type: Analyse
Table of contents×

Pressemeddelelse

CEPOS offentliggør i dag en analyse, der viser, at antallet af ansatte i forsvaret vil vokse med cirka 13.000 med beslutningen om at øge forsvarsbudgettet med 18 mia. kroner. Desuden foreslås en forsvarskommission for at undgå fejlinvesteringer mv.
Cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen kan træffes på 21 23 79 52 for uddybende kommentarer.

“Det er godt, at et flertal i Folketinget har besluttet at udvide forsvarsbudgettet med 18 mia. kr., så vi lever op til vores NATO-forpligtelser. Danskernes frihed og sikkerhed er helt central,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Beslutningen om at øge udgiftsbudgettet med 18 mia. kr. er imidlertid en udfordring for arbejdsmarkedet. Vores beregninger viser, at antallet af ansatte i forsvaret vil vokse med cirka 13.000. I dag går ca. 43 pct. af forsvarsudgifterne til lønudgifter. Resten går til indkøb af våben mv. Og vi lægger til grund i beregningen, at den fordeling fortsætter efter ressourcetilførslen. Hvis snittet mellem personel og materiel bliver anderledes fremadrettet, ændrer det naturligvis stigningen i antallet af offentligt ansatte. Går man tilbage til 1990, var der 13.000 flere ansatte i forsvaret end i dag,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“13.000 flere ansatte i forsvaret indebærer 13.000 færre ansatte i private virksomheder. Og det presser det private arbejdsmarked og virksomhedernes vækstmuligheder. Ideen med de højere forsvarsudgifter er naturligvis at ansætte flere soldater mv. og den ambition vil jeg ikke modsætte mig - tværtimod. Men man bør kompensere jobtabet i den private sektor via nye arbejdsmarkedsreformer. Råderummet for politikerne er også fjernet efter forsvarsforliget er fjernet. Faktisk er der ikke en krone til varige nye udgifter eller skattelettelser på de 11 kommende finanslove frem mod 2033. Råderummet kan også fyldes op via nye reformer,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“En mulighed er en afvikling af efterlønnen, hvilket øger beskæftigelsen med 18.000 i 2030 og forbedrer de offentlige finanser med 8 mia. kr. i 2030. Yderligere kunne en SU-reform øge arbejdsudbuddet med 10.000 og give en budgetforbedring på 6 mia. kr.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS:

“En anden yderligere oplagt finansieringskilde ville være nedbringelse af den offentlige beskæftigelse. Under corona er den offentlige beskæftigelse vokset med 34.000 og S-regeringen har kun planer om at nedbringe den med 16.000. Dvs. en nettoudvidelse på 18.000 offentligt ansatte siden starten af Corona. Det ville være oplagt at bringe niveauet ned til før-corona niveau,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Jeg anbefaler, at der i forbindelse med udvidelsen af forsvarsbudgettet oprettes en økonomisk forsvarskommission, der skal overvåge at de 18 mia.kr. og de øvrige forsvarsudgifter anvendes effektivt. Dette skal ses i lyset af, at en udvidelse af forsvarsbudgettet med ca. 50 pct. indebærer en betydelig risiko for dårlig ressourceanvendelse og fejlinvesteringer,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Resumé

Regeringen, V, K, Radikale og SF indgik d. 6. marts et nationalt kompromis, som bl.a. skal sikre et ”historisk løft af forsvaret til 2 pct. af BNP” inden udgangen af 2033. Det vil ifølge Finansministeriet indebære merudgifter på 18 mia. kr.

Som beskrevet i CEPOS-analyse af 27. februar 2022Kilde: ”NATO-mål om forsvarsudgifter på 2 pct. af BNP koster 18 mia. kr. og kræver ny finansiering – råderummet rækker ikke”, CEPOS, 1. marts 2022   så vil det indebære en beslutning om finansiering, da det det nuværende økonomiske råderum som udgangspunkt er disponeret til andre formål.

En forøgelse af forsvarsudgifterne til 2 pct. af BNP vil naturligvis indebære, at der skal ansættes mere militært personel i Danmark, herunder flere soldater.

Beregninger udført på baggrund af tal fra Forsvarsministeriet viser, at ca. 43 pct. af forsvarsudgifterne går til lønudgifterKilde: Forsvarsministeriet, Ministerområdets økonomi 2022. Udgifterne til lønsum udgør 11,7 mia. kr. ud af de samlede bevillinger på 27,1 mia. kr., svarende til 43 pct.  . Resten går til indkøb af våben mv.

I det følgende lægges til grund, at den marginale personaledel af de samlede udgifter (43 pct.) svarer til gennemsnittet. I det scenarie skal der bruges knap 8 mia. kr. til flere soldater (0,43*18=7,8 mia. kr.). Hvis man antager en lønudgift på 0,6 mio. kr. per ansat, så indebærer det ca. 13.000 flere soldater. I dag er der ansat 21.000 offentligt ansatte i forsvaretKilde: Forsvarsministeriet (Personalestyrelsen), ”Antal ansatte”  . I 1990 var der 13.000 flere ansatte i forsvaret end i dagKilde: Baseret på NATO’s opgørelse af militært personel  .

Ud fra en betragtning om, at danskernes frihed og sikkerhed er helt central, er der gode begrundelser for udvidelse af det danske forsvarsbudget til 2 pct. af BNP, så Danmark lever op til den NATO- målsætning, som Danmark har skrevet under på ved NATO-topmødet i Wales i 2014 (Wales- erklæringen).

Under den kolde krig i årene 1985-89 udgjorde forsvarsudgifterne i gennemsnit 2 pct. af BNP. Siden Murens fald i 1989 er forsvarsudgifterne faldet med 0,6 pct. af BNP eller ca. 15 mia.kr. F.eks. sparede man 2,7 mia. kr. på forsvaret i Thornings skattereform fra 2012.

Fodnoter

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 363,5 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Jørgen Sloth

    Chefkonsulent

    +45 61 66 27 98

    jorgen@cepos.dk

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    +45 21 23 79 52

    mads@cepos.dk

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 363,5 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Jørgen Sloth

    Chefkonsulent

    +45 61 66 27 98

    jorgen@cepos.dk

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    +45 21 23 79 52

    mads@cepos.dk