Pressemeddelelse
Skærpede optagelseskrav til gymnasiet reducerer skæv elevfordeling og er en bedre løsning end en ny elevfordelingsmodel, der skal modvirke etnisk opdelte gymnasier, viser ny CEPOS-analyse.
Den nye elevfordelingsmodel, som regeringen har planer om at indføre, kan meget vel være overflødig.
Det viser en ny analyse fra CEPOS, der på baggrund af tal fra Danmarks Statistik har undersøgt effekten på elevsammensætningen af et skærpet karakterkrav til gymnasier.
”Der står i regeringsgrundlaget, at man har planer om at se på mulighederne for at ’skærpe adgangen til gymnasiale uddannelser’. Det kan nemt ende med at give den samme eller en større reduktion i antallet af skoler med en skæv elevfordeling som en ny elevfordelingsmodel,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Men i stedet for at fordele gymnasieelever efter deres forældre socioøkonomiske forhold som eksempelvis uddannelse, formue med videre, kan et skærpet adgangskrav til ungdomsuddannelser altså medvirke til, at færre unge med ikke-vestlig baggrund begynder på gymnasiet og dermed reduceres antallet af skoler med en skæv elevfordeling.
”De to forhold hænger sammen, men det forekommer ikke, at man har koblet dem sammen rent politisk. Det er det, vi vil gøre opmærksom på,” siger Karsten Bo Larsen, der er forskningschef i CEPOS.
Regeringen har et ønske om at indføre en ny elevfordelingsmodel for gymnasiet, der skal modvirke en skæv elevsammensætning i forhold til andelen af elever med ikke-vestlig oprindelse.
Men den nye CEPOS-analyse viser, at antallet af gymnasier, hvor mere end 30 procent af eleverne har ikke-vestlig baggrund, vil falde fra 17 til 13, hvis man hæver karakterkravet til seks i stedet for det nuværende fem.
Den tidligere socialdemokratiske regering vurderede, at deres elevfordelingsmodel ville reducere antallet af gymnasier, hvor mere end 30 procent af eleverne har ikke-vestlig baggrund fra 17 til 15.
”Derfor synes vi, det er værd at overveje politisk, om det er en god idé at arbejde på en elevfordelingsmodel, der vil genere en masse mennesker, hvis det øgede karakterkrav, man også arbejder med, vil have samme effekt,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Resumé
SVM-regeringen vil se på mulighederne for at indføre skærpede karakteradgangskrav til gymnasiet. Desuden vil regeringen indføre en ny elevfordelingsmodel for gymnasiet, der skal modvirke en skæv elevsammensætning i forhold til andelen af elever med ikke-vestlig oprindelse.
I dette notat analyserer vi, hvordan skærpede karakterkrav til optagelse i gymnasiet, vil ændre på andelen af elever med ikke-vestlig oprindelse.
De væsentligste resultater af analysen er:
- Ved en forøgelse adgangskarakterkravet fra 5 til 6 reduceres antallet af afdelinger, hvor mere end 30 pct. af eleverne har ikke-vestlig oprindelse fra 17 til 13. Tilsvarende reduceres antallet af afdelinger med mere end 40 pct. fra 11 til 7.
- Ved en forøgelse adgangskarakterkravet fra 5 til 7 reduceres antallet af afdelinger, hvor mere end 30 pct. af eleverne har ikke-vestlig oprindelse fra 17 til 12. Tilsvarende reduceres antallet af afdelinger med mere end 40 pct. fra 11 til 8.
Ovenstående resultater tager udgangspunkt i situationen i 2020. Til sammenligning vurderede den tidligere S-regering også med udgangspunkt i situationen i 2020, at deres forslag til elevfordeling efter forældrenes indkomst ville reducere antallet af afdelinger med mere end 30 pct. af eleverne med ikke-vestlig herkomst fra 17 til 15. Tilsvarende vurderede S-regeringen at antallet af afdelinger med mere end 40 pct. ville falde fra 11 til 3. Øgede karakterkrav vil således i sig selv indfri en politisk målsætning om at reducere en ”skæv elevfordeling” på niveau med den tidligere S-regerings model med fordeling af elever efter forældrenes indkomst.
Samtidig vises det, at den etniske elevsammensætning på de enkelte gymnasier opgjort som andelen af elever af ikke-vestlig oprindelse stort set er uændret i de seneste fem år. Der er således ikke tale om et voksende problem.
Endelig falder antallet af gymnasier med en skæv elevsammensætning, hvis der ses bort fra HF/VUC og gymnasier med mindre end 40 optagne elever. I 2020 var der henholdsvis 12 gymnasier med mindst 30 pct. optagne ikke-vestlige elever og 7 gymnasier med mindst 40 pct. optagne ikke-vestlige elever.
Analysen viser således, at øgede karakterkrav til gymnasiet også indfrier de politiske målsætninger om at reducere antallet af skoler med stor koncentration af elever med ikke-vestlig baggrund. På den baggrund er der således ikke behov for at supplere et skærpet karakterkrav med en ny elevfordelingsmodel, der omfatter alle elever og reducerer deres frie valg af gymnasium. Det er således yderst vigtigt, at de to politiske målsætninger med skærpede karakterkrav og ny elevfordelingsmodel håndteres i tæt sammenhæng.
