Regeringen fremsatte den 24. april 2013 et lovforslag om etablering af ny klagestruktur på skatteområdet, som blev vedtaget i Folketinget den 4. juni. CEPOS har både i tidligere og nærværende notat set nærmere på betydningen af ændringerne af klagestrukturen, som indebærer en retssikkerhedsmæssig skævvridning mellem borger og myndighed. De vedtagne ændringer betyder nemlig, at skatteyderne fremover kun har én administrativ klageadgang, modsat før hvor de havde to. Til sammenligning bevarer SKAT to administrative klageinstanser: ”Har en skatteyder klaget over en afgørelse fra SKAT til et ankenævn, kan man ikke længere klage over ankenævnets afgørelse til Landsskatteretten. Derimod må man indbringe afgørelsen for domstolssystemet, hvilket er langt mere kompliceret og ressourcekrævende. Det en-strengede klagesystem rammer imidlertid kun borgerne. For i modsætning til det oprindelige lovforslag, har regeringen i det vedtagne lovforslag bibeholdt skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3, som giver SKAT mulighed for at få Skatterådet til at genoptage sager, som SKAT ellers har tabt i et skatteankenævn. ”Mens borgerne må gå til domstolene, hvis de er uenige i et ankenævns afgørelse, har SKAT en kattelem i skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3, der giver SKATs mulighed for at få Skatterådet til at ændre en afgørelse fra et skatteankenævn, hvis afgørelsen er ”åbenbar ulovlig”. Dermed har SKAT to skud i bøssen, mens skatteyderne må nøjes med et, hvilket skaber en unødvendig retssikkerhedsmæssig forskelsbehandling”, siger Henriette Kinnunen, erhvervs- og skattejuridisk ekspert i CEPOS. ”Retssikkerhedsmæssigt er det et problem, at man overhovedet har en bestemmelse, som giver SKAT en ekstraordinær mulighed for at få genoptaget en afgørelse, som jo netop er truffet på baggrund af en klage over SKAT. Det undergraver ankenævnenes uvildige funktion og klagesystemets troværdighed. Problemet sættes på spidsen af, at SKAT samtidig har svært at vurdere, hvilke afgørelser der er ”åbenbar ulovlige”. Eksempelvis blev SKAT underkendt i hele 8 af de 15 afgørelser, som de indbragte for Skatterådet i perioden 2006-2010”, forklarer erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen, CEPOS. ”I en enkelt sag har SKAT sågar benyttet sig af skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3 til at trække en sag i langdrag, uden at give skatteyderen eller dennes advokat en nærmere forklaring herpå. I 3 måneder blev borgeren holdt hen, uden at vide om hun var købt eller solgt. Også selvom en relativ simpel juridisk analyse ville have afsløret, at skatteankenævnets afgørelse på ingen måde kunne være ”åbenbar ulovlig”, således som SKAT nu anførte. Først efter adskillelige rykkere og en klage til SKATs Retssikkerhedschef henlagde SKAT sagen. Men retssikkerhedsmæssigt er det uholdbart, at SKAT overhovedet har en sådan bestemmelse, hvormed de kan trække en sag i langdrag uden nærmere begrundelse”, siger erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen, CEPOS. ”Folketinget bør derfor overveje om ikke man - senest i forbindelse med den bebudede evaluering af klagestrukturen i 2015 - skal afskaffe skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3. Fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv er det mest hensigtsmæssigt, at der er symmetri i klagesystemet således, at også SKAT må gå til domstolene, hvis de vil have ændret ankenævnenes afgørelser. Præcist som det nu også gælder for skatteyderne”, slutter erhvervs- og skattejuridisk ekspert Henriette Kinnunen, CEPOS.
