Stor nedgang i beskæftigelsen for 25-34-årige siden 2005. DK falder til en 20. plads i OECD

Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

”Det er bemærkelsesværdigt, at de 25-34-åriges beskæftigelsesgrad er faldet så meget. I 2005 havde gruppen den 6. højeste beskæftigelsesgrad ud af 35 OECD-lande. Den er nu faldet til en 20. plads. For de 25-34-årige er det kun 5 lande, herunder Grækenland, Italien og Spanien, der siden 2005 har oplevet en større nedgang i beskæftigelsesgraden end Danmark”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”For danskere i alderen 25-34 år er det kun 76,9 pct., der er i job i 2015, svarende til, at næsten 1 ud af 4 ikke er i job. I Sverige er beskæftigelsesgraden på 81,7 pct. for 25-34-årige i 2015. Hvis de 25-34-årige danskere arbejdede lige så meget som i Sverige, ville beskæftigelsen stige med ca. 29.000 personer. Dette potentiale bør politikerne klart gå efter”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.            

”En række reformer kan løfte beskæftigelsen for de 25-34-årige. Det drejer sig fx om nedsættelse af dimittendsatsen fra 13.000 kr. til 8.000 kr. En nyuddannet fra universitetet kan gå fra en SU på 6.000 kr. om måneden til en dagpengesats på 13.000 kr., hvis vedkommende ikke finder et job. Det medvirker til, at nyuddannede ledige i nogle tilfælde fravælger job, der ikke lige er 1., 2. eller 3. prioritet. Det medvirker til en dimittendledighed på ca. 30 pct. Det er alt for højt. Hvis dimittend-dagpengene nedsættes til 8.000 kr., vil det øge beskæftigelsen med 4.000 personer ud fra Dagpengekommissionens regnemodel”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.                  

”En af årsagerne til den lavere beskæftigelsesgrad for de 25-34-årige siden 2005 er, at flere er under uddannelse. Det ændrer imidlertid ikke ved, at langt de fleste 25-34-årige har mulighed for at være i beskæftigelse, særligt hvis der gennemføres reformer. Hvis man går den lige vej fra gymnasiet og gennemfører en 5-årig lang videregående uddannelse vil man eksempelvis have sin kandidatgrad i en alder af 23 eller 24 år. Selv med en jordomrejse på ½-1 år kan man være i job som 25-årig. Dermed bør langt de fleste i alderen 25-34 år have mulighed for at være i beskæftigelse”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.            

”Man bør fjerne fjumreåret, der er 1 års ekstra SU udover normeret tid. Det medvirker til at forlænge studietiden. I Danmark har vi desuden en SU, der efter skat er ca. dobbelt så høj som i Sverige, Finland og Norge. Sådan behøver det ikke at være. SU’en kan f.eks. halveres for alle på en videregående uddannelse samtidig med, at lånemulighederne øges. Dermed vil alle fortsat have mulighed for at studere, og det vil øge incitamentet til at gøre sig hurtigt færdig på studiet, fordi det bliver ”dyrere” at studere. Budgetforbedringen udgør 4 mia. kr. Dette råderum kan anvendes på at halvere topskatten, så det bliver mere attraktivt at vælge uddannelser, der medfører en høj produktivitet, dvs. høj løn. En reduktion i marginalskatten på arbejde vil også gøre det mere attraktivt at færdiggøre sine studier hurtigere. Det skyldes, at præmien ved at blive færdig, dvs. lønnen efter skat, øges”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.    

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 893,4 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 893,4 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør