Tempoet i lovbehandlingen er skudt i vejret i Mette Frederiksens statsministerperiode

Type: Analyse
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Pressemeddelelse

Hastværket i Folketingets lovbehandling steg markant efter valget i 2019. Allerede inden COVID-19 pandemien havde Folketinget tempoet sat betydeligt i vejret. På trods af at SVM-regeringen har givet løfter om det modsatte er processen blevet yderligere forhastet i det nye Folketing, viser ny CEPOS-analyse

Siden valget i 2019, hvor Mette Frederiksen blev statsminister, er nye love blevet hastet igennem Folketinget i et hidtil uset højt tempo. Det høje tempo startede før corona kom til landet, og er fortsat efter pandemien er slut. Siden valget i november 2022 er tempoet indtil videre skruet yderligere i vejret. Det viser en ny analyse fra CEPOS.

”Vi har set på tempoet i perioderne for samtlige regeringer siden 1985. Og der er ingen tvivl om, at Folketinget har sat tempoet betydeligt i vejret siden valget i 2019. Men i modsætning til, hvad mange sikkert tror, skyldes det ikke corona. Faktisk var tempoet generelt lidt lavere under corona – sandsynligvis fordi Folketingets forretningsgange var besværliggjort af pandemien,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS og fortsætter:

”Men både før og efter corona har tempoet været over 20 procent hurtigere end i perioderne med Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt og over 30 procent hurtigere end i perioderne med Poul Schlüter, Poul Nyrup Rasmussen og Andersen Fogh Rasmussen. Og i perioden med SVM-regeringen er tempoet indtil videre steget med yderligere godt 10 procent. Det går rigtig, rigtig stærkt,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.

Lovhast kan være et demokratisk problem, fordi hurtigere lovbehandling efterlader mindre tid til at høre parter berørt af lovgivningen, eksperter og borgere med videre, så det sikres bedst muligt, at loven fungerer efter hensigten.

”Det er ikke uden grund, at der på Folketingets hjemmeside står, at lovbehandlingsprocessen skal ’sikre tid til omtanke’. Samfundet er komplekst, og der er – alene indenfor det seneste år – mange eksempler på, at nye regler skaber utilsigtede konsekvenser eller ikke fungerer efter hensigten. Derfor er det uhyre vigtigt, at Folketinget afsætter god tid til at tale med blandt andre de personer og virksomheder, der bliver berørt at lovgivningen,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS og fortsætter:

”Man skal huske på, at Folketinget laver regler, som har store konsekvenser for borgerne. Det bør folketingsmedlemmerne udvise den yderste respekt for. Og det gør de efter min mening ikke, når de i mange tilfælde vedtager nye love på under fem uger,” siger Jonas Herby.

Resumé

  • Siden valget i 2022 er nye lovet blevet hastet igennem Folketinget i et hidtil uset højt tempo. I gennemsnit har Folketinget brugt 44,2 dage på at behandle et lovforslag, selv når man ser bort fra de 10 lovforslag, der blev hastebehandlet før jul. Det er 19 til 33 dage hurtigere end gennemsnittet for perioderne med de seks foregående statsministre.

  • I Mette Frederiksens første 248 dage som statsminister – fra 27. juni 2019 til 29. februar 2020 og altså før COVID-19 – satte Folketinget også et højt tempo. Her tog det i gennemsnit 49,5 dage at vedtage et lovforslag. Det var 14 til 27 dage hurtigere end i perioderne med de foregående seks statsministre.

  • Under COVID-19 var tempoet lidt lavere. Her tog det i gennemsnit 57,5 dage at behandle et lovforslag. Det kan skyldes, at Folketingets arbejdsbetingelser var ændrede under pandemien. Det var dog stadig hurtigere end i perioden med de seks tidligere statsministre.

  • Der kan være argumenter for at lovgive hurtigere under en pandemi. Men den forhastede lovgivningsproces begyndte før pandemien og er fortsat efter pandemien.

  • Lovhast kan være et demokratisk problem, fordi hurtigere lovbehandling efterlader mindre tid til at høre parter berørt af lovgivningen, eksperter mv., så det sikres bedst muligt, at loven fungerer efter hensigten.

  • Regeringen og Folketinget bør have fokus på at få tempoet i lovgivningen mærkbart ned. Et konkret mål på kort sigt kan være at få behandlingstiderne tilbage på niveauet fra tidligere statsministre.

Læs hele analysen her

Fodnoter

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 545,1 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Jonas Herby

    Specialkonsulent

    +45 27 28 27 48

    herby@cepos.dk

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 545,1 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Jonas Herby

    Specialkonsulent

    +45 27 28 27 48

    herby@cepos.dk