CEPOS afholder i dag en Vækstkonference og offentliggør i den anledning et notat om vækstpotentialet i dansk økonomi frem mod 2026. Ifølge OECD står Danmark til at få en potentiel vækst svarende til 1,2 pct. årligt. Det er den 4. laveste ud af 32 OECD-lande. Og de øvrige nordiske lande står til at få en vækst, der er dobbelt så høj som den danske. Vækstpotentialet kan øges gennem strukturreformer.
”I fravær af reformer står Danmark de næste 15 år til den 4. laveste økonomiske vækst ud af 32 OECD-lande. Heldigvis har Thorning overtaget Løkkes efterløns- og dagpengereform. Det giver ca. 80.000 ekstra i beskæftigelse. Hertil kommer, at Thorning vil lave yderligere reformer svarende til 55.000 personer bl.a. via skattereform og yderligere arbejdsmarkedsreformer. Det samlede strukturelle beskæftigelsesløft vil udgøre 135.000 personer. Det vil øge den gennemsnitlige årlige økonomiske vækst frem til 2026 med ca. 0,3 pct.enheder. Dermed løftes den årlige vækstrate fra 1,2 pct. til 1,5 pct. de næste 15 år. Vi går fra at have den 4. laveste økonomiske vækst til at have den 9. laveste økonomiske vækst ud af 30 OECD-lande.” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
”Men en vækst på 1½ pct. svarende til den 9. laveste vækst i OECD frem mod 2026 er ikke tilfredsstillende. Vi kommer til at ligge på niveau med Grækenlands vækst. Og vi skal huske på, at vi de 10 forgangne år også har været blandt de lande med aller lavest vækst. Og hvis vi kigger rundt i Norden, så vil vi se, at Sverige, Norge, Finland og Island står til en gennemsnitlig vækst på 2,1 pct. årligt. Skal vi op på denne vækstrate, så skal der gennermføres ekstra reformer svarende til 265.000 personer udover Løkkes efterløns- og dagpengereform og Thornings ekstrareformer. Det kan synes ambitiøst, men vi skal huske på, at vi i dag har 2 millioner danskere på overførselsindkomst. Så der er et potentiale”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
”Når man skal øge beskæftigelsen ud over det, der ligger i regeringsgrundlaget, så kan man bl.a. afvikle efterlønnen og forhøje pensionsalderen. Heruodover kan dagpengeperioden reduceres fra 2 til 1 år, hviket kan øge beskæftigelsen med 13.000 personer, ligesom en marginalskat på 40 pct. kan øge beskæftigelsen svarende til 20.000 personer. Med en sådan reformpakke mangler der fortsat et betydeligt vækstbidrag. Det kan håndteres ved yderligere arbejdsmarkedsreformer og ved at gennemføre initiativer, der øger produktiviteten, dvs. produktionen pr. arbejdstime. Det kan ske ved bl.a. at reducere selskabsskatten, deregulere og dermed øge konkurrencen, privatisere offentlige selskaber og tiltrække højproduktive udlændinge. Lavere marginalskat er også et middel til at øge produktiviteten”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
