Beskatningen af kapitalafkast er uforsvarlig høj i Danmark. Uforsvarlig i bogstavligste forstand. Der er ingen gode argumenter for at beskatte aktie- og kapitalindkomst med de ekstremt høje satser, vi har herhjemme.
Hvad er argumenterne for den høje skat, og hvorfor er de ikke gode?
Et ikke sjældent argument er, at det er bedre at beskatte “arbejdsfri” indkomster end arbejde. Det overser, at skat på kapitalafkast også er skat på arbejde. Et af motiverne med at arbejde er at spare op til senere forbrug.
Skatten på kapitalafkast forvrider derfor to gange: Både arbejdsudbudsbeslutningen og beslutningen om at fordele forbruget over livsforløbet. Derfor er skat på kapitalafkast mere forvridende og mere strukturpolitisk skadelig end skat på arbejdsindkomst.
Et beslægtet argument er, at marginalskatten på kapital med 42 pct. er lavere end på arbejde, der er 55,9 pct. Men tager man hensyn til inflation, er den reale kapitalbeskatning snarere det dobbelte – og lægger man arveafgiften oveni: Endnu højere. Det måske allermest udbredte argument er fordelingspolitisk. Aktieindkomsten er uens fordelt, så den høje sats bidrager til omfordelingen.
Det er isoleret set ikke forkert, men der er alligevel flere grunde til, at aktieindkomstbeskatningen ikke er et godt fordelingspolitisk redskab. Faktisk er et af de meget solide resultater i skatteøkonomisk teori, at kapital slet ikke bør beskattes, selv om man har et ønske om at omfordele.
Det hænger sammen med, at kapitalbeskatningen er mere forvridende. Der er altså mindre at omfordele for en given forvridningsomkostning. Så hvis man endelig vil omfordele, får man mere ud af at gøre det, når indkomsten tjenes som arbejdsindkomst.
Det svækker også fordelingsargumentet voldsomt, at forskellige slags kapital beskattes vidt forskelligt. Aktie- og kapitalindkomst er som sagt meget højt beskattet.
Opsparing i bolig og til pension beskattes væsentligt lempeligere. Aktie- og kapitalindkomstbeskatningen er en “dummebøde”, mange velhavere kan slippe for ved at ændre deres formuesammensætning. Det forvrider yderligere og svækker effektiviteten i omfordelingen.
Høj kapitalbeskatning behøver i øvrigt ikke altid skabe en mere lige indkomstfordeling. Det hænger sammen med, at en beskatning, som nedbringer den systematiske risiko, kan medføre, at investorerne bare tager tilsvarende større risici.
Den effekt er størst, når det gælder en systematisk risiko knyttet til porteføljesammensætningen. Derimod er den egenartede risiko ved at starte en iværksættervirksomhed ikke til at skalere op og ned på samme måde, som når man blander papirer i en portefølje.
Derfor kan den høje aktieindkomstbeskatning især ramme iværksætteri. I det hele taget hæmmer aktieskatten især iværksætteri, som ikke kan betjene sig af de professionelle kapitalmarkeder.
Bragt i Børsen den 20. marts 2024
