Pointen med videnskabelige undersøgelser af data er næsten aldrig kun at se på det seneste studie. Den er, at vi bliver klogere af at se på mange analyser.
Der er mange fejlkilder i en statistisk dataanalyse. Når der kommer flere studier til, er der altså en risiko for, at det sidste studie tager fejl. Men vi har alligevel glæde af det, fordi den samlede informationsmængde stiger.
Der er efterhånden en temmelig stor litteratur om sundhedseffekterne af at ryge. Så når du skal beslutte dig for, om du skal holde op, så se på den samlede litteratur. Og pas på med at lægge din kost helt om, fordi ét nyt studie siger, at multebær har mirakuløse virkninger. Det er muligvis et tilfælde eller en dårligt udført analyse.
Den empiriske videnskab er desværre ikke ufejlbarlig. Men den er langtfra værdiløs. Den skal bare læses rigtigt. Det gælder også økonomisk empiri.
Reaktion på marginalskatter
De økonomiske vismænd er lige kommet med en ny analyse af, hvor kraftigt skatteyderne reagerer på marginalskatter. Altså, hvor meget mere man vil arbejde, hvis man slipper med en lavere skat. Den blev af nogle kommentatorer udlagt, som om usikkerheden er så stor, at det sætter spørgsmålstegn ved værdien af marginalskattelettelser i økonomisk politik. Men sådan kan man ikke læse den.
Det er værd først at notere sig, at de teoretiske effekter af marginalskatter på skatteydernes adfærd bygger på noget af den mest grundlæggende viden, vi har. Det handler om basal udbud og efterspørgsel.
Vismændene finder en behersket effekt af lavere marginalskat. Dog ikke mere behersket end at den indebærer en meget stor samfundsøkonomisk omkostning. For hver ekstra krone, det offentlige opkræver i topskat, er der en ekstra omkostning på 1,5 kroner. Borgerne bliver altså 2,5 kroner fattigere, hvis statskassen skal gøres en krone rigere. Det er det såkaldte skatteforvridningstab.
Det har længe været lidt af en gåde, hvorfor forskellige analyser ofte viser forskellige resultater for størrelsen af adfærdseffekten – også målt på danske data. Specielt blev det bemærket, at store skattelettelser har uforholdsmæssigt store adfærdsvirkninger. Flere analyser har imidlertid vist, at variationen i resultaterne kan tilskrives, at borgerne reagerer med en vis træghed. Ved især små skatteændringer tager det længere tid. Vismændenes studie bygger netop på små, kortsigtede ændringer og er derfor ikke i modstrid med de analyser, som finder større resultater, bl.a. ved at kigge på store reformer. Hvilket vismændene da også bemærker.
Desuden ser de kun på en ud af flere adfærdsvirkninger, nemlig hvor mange timer vi arbejder. Men der er andre, f.eks. hvor produktivt, man arbejder. Det er også velkendt, både at disse øvrige effekter kan være større end den rene timeeffekt, og at nogle af effekterne kun er midlertidig indkomstomflytning, som ikke bør regnes med.
