Debat: Forstå hvorfor rygning og topskat er skadeligt

Type: Debat
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Kommentar bragt i Berlingske 21/12/2018

Ifølge vismændene har lettelserne i marginalskatten begrænset virkning, men flere analyser har vist, at virkningen reagerer med en vis træghed. Ved især små skatteændringer tager det længere tid. Vismændenes studie bygger netop på små, kortsigtede ændringer og er derfor ikke i modstrid med de analyser, som finder større resultater.

Medierne bringer hele tiden nye opsigtsvækkende analyser af, hvilke vaner og fødevarer der er sunde og usunde. Ikke underligt at nogen tænker: Hvad skal vi dog med alle disse undersøgelser, når de hele tiden finder noget nyt? Kan man ikke bare glemme dem og satse på, at ens dårlige vaner sikkert ikke er skadelige?

Pointen med videnskabelige undersøgelser af data er næsten aldrig kun at se på det seneste studie. Den er, at vi bliver klogere af at se på mange analyser.

Der er mange fejlkilder i en statistisk dataanalyse. Når der kommer flere studier til, er der altså en risiko for, at det sidste studie tager fejl. Men vi har alligevel glæde af det, fordi den samlede informationsmængde stiger.

Der er efterhånden en temmelig stor litteratur om sundhedseffekterne af at ryge. Så når du skal beslutte dig for, om du skal holde op, så se på den samlede litteratur. Og pas på med at lægge din kost helt om, fordi ét nyt studie siger, at multebær har mirakuløse virkninger. Det er muligvis et tilfælde eller en dårligt udført analyse.

Den empiriske videnskab er desværre ikke ufejlbarlig. Men den er langtfra værdiløs. Den skal bare læses rigtigt. Det gælder også økonomisk empiri.

Reaktion på marginalskatter

De økonomiske vismænd er lige kommet med en ny analyse af, hvor kraftigt skatteyderne reagerer på marginalskatter. Altså, hvor meget mere man vil arbejde, hvis man slipper med en lavere skat. Den blev af nogle kommentatorer udlagt, som om usikkerheden er så stor, at det sætter spørgsmålstegn ved værdien af marginalskattelettelser i økonomisk politik. Men sådan kan man ikke læse den.

Det er værd først at notere sig, at de teoretiske effekter af marginalskatter på skatteydernes adfærd bygger på noget af den mest grundlæggende viden, vi har. Det handler om basal udbud og efterspørgsel.

Vismændene finder en behersket effekt af lavere marginalskat. Dog ikke mere behersket end at den indebærer en meget stor samfundsøkonomisk omkostning. For hver ekstra krone, det offentlige opkræver i topskat, er der en ekstra omkostning på 1,5 kroner. Borgerne bliver altså 2,5 kroner fattigere, hvis statskassen skal gøres en krone rigere. Det er det såkaldte skatteforvridningstab.

Det har længe været lidt af en gåde, hvorfor forskellige analyser ofte viser forskellige resultater for størrelsen af adfærdseffekten – også målt på danske data. Specielt blev det bemærket, at store skattelettelser har uforholdsmæssigt store adfærdsvirkninger. Flere analyser har imidlertid vist, at variationen i resultaterne kan tilskrives, at borgerne reagerer med en vis træghed. Ved især små skatteændringer tager det længere tid. Vismændenes studie bygger netop på små, kortsigtede ændringer og er derfor ikke i modstrid med de analyser, som finder større resultater, bl.a. ved at kigge på store reformer. Hvilket vismændene da også bemærker.

Desuden ser de kun på en ud af flere adfærdsvirkninger, nemlig hvor mange timer vi arbejder. Men der er andre, f.eks. hvor produktivt, man arbejder. Det er også velkendt, både at disse øvrige effekter kan være større end den rene timeeffekt, og at nogle af effekterne kun er midlertidig indkomstomflytning, som ikke bør regnes med.

»Evidensen peger på, at både rygning og høje marginalskatter er skadelige. Man kan vælge at ryge eller beskatte højt alligevel, men lad være at tro, at det ikke har en omkostning.«

Samfundsøkonomisk tab

Vismændene gør meget ud af at understrege, at der kan være usikkerhed ved skønnet af adfærdseffekten. Og det er sandt nok. Men man bør være opmærksom på, at usikkerhed forøger den forventede samfundsøkonomiske skadevirkning ved topskatten. Som sagt er det samfundsøkonomiske tab ved den adfærdseffekt, vismændene finder, 1,5 gange så stort som statens provenu. Men hvis det f.eks. er usikkert, om adfærdseffekten er +/- 50 pct. af den målte, så stiger tabet til gennemsnitligt over 4,5 gange statens provenu.

Forklaringen er, at det samfundsøkonomiske tab vokser eksplosivt når adfærdseffekten stiger. Derimod falder tabet ikke så meget, hvis adfærdseffekten mindskes. Risikoen for, at tabet er større end forventet, overdøver virkningen af, at det er mindre end forventet. Mærkværdigvis har vismændene helt overset denne vigtige pointe.

I Danmark er marginalskatterne blevet sænket af blå og røde partier gennem tre årtier. Det har bidraget væsentligt til den økonomiske vækst. Marginalskatterne er dog stadig meget høje.

Det ville være fint, hvis medicinsk og økonomisk empiri gav samme simple facit fra gang til gang. Det gør de ikke, men alligevel er det klogt ikke at trække på skuldrene og tro, at så er virkningerne nok nul. Evidensen peger på, at både rygning og høje marginalskatter er skadelige. Man kan vælge at ryge eller beskatte højt alligevel, men lad være at tro, at det ikke har en omkostning.

Fodnoter

    Tags

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Del denne side

    Forfatter(e):