Hvis man kunne nedbringe sygefraværet blandt lærerne i alle kommuner til det gennemsnitlige niveau, som man finder i de fem kommuner med det laveste sygefravær, ville det svare til, at man kunne ansætte yderligere 562 ekstra fuldtidslærere på folkeskolerne. Det viser Cepos’ seneste analyse af sygefraværet blandt folkeskolelærere i perioden 2016-2019.
Analysen viser desuden, at der er betydelige forskelle i lærernes gennemsnitlige sygefravær på tværs af kommunerne, og at det i høj grad er de samme kommuner, der år efter år har henholdsvis et højt og et lavt sygefravær. Det tyder på, at forskellene ikke skyldes tilfældige udsving.
I forlængelse af ovennævnte analyse har vi set på sammenhængen mellem et højt sygefravær og kvaliteten af undervisningen i folkeskolen. Der er en klar negativ sammenhæng mellem sygefraværet og elevernes faglige præstationer målt som undervisningseffekt (skolernes faglige løfteevne).
Desuden er der en negativ sammenhæng mellem sygefraværet og den generelle forældretilfredshed med folkeskolerne. Det tyder altså på, at sygefraværet også medfører betydelige omkostninger i form af forringet kvalitet af undervisningen.
Kvaliteten af ledelsen og medarbejderkulturen
I analysen forsøger vi at afdække, om eksterne strukturelle forskelle i kommunernes befolkningsgrundlag (socioøkonomi) kan forklare forskelle i sygefraværet. Generelt set finder vi ingen eller meget ringe forklaringskraft fra disse faktorer.
Analysen peger derimod på, at de store forskelle mellem kommunerne i høj grad må tilskrives interne forhold i kommunen såsom kvaliteten af ledelsen og kulturen blandt medarbejderne, der jo hænger tæt sammen på den måde, at hvis kulturen på en arbejdsplads er dårlig, er det først og fremmest ledelsen, der kan og bør forsøge at ændre dette.
Kommuner, der gerne vil nedbringe sygefraværet, bør således se på, hvad de kan gøre for at forbedre ledelsen. Først vil det være oplagt at vurdere, om man kan udvikle eller skal afvikle ledere for institutioner med højt sygefravær.
Inden man beslutter, om man skal skrive en fyreseddel eller give lederne en lederuddannelse, ledelsescoach, mentor etc., bør man dog lige overveje, om lederen for institutionen – en ny eller den gamle - reelt set har de nødvendige ledelsesredskaber og den ledelsesmæssige opbakning, der skal til for at få nedbragt sygefraværet.
Dårlig ledelse påvirker kulturen blandt medarbejderne
Ændring af kulturen på en arbejdsplads vil sjældent i første omgang være populært blandt medarbejderne. Dette gælder også, selv om kulturen er opstået som følge af adskillige år, hvor medarbejderne har været udsat for dårlig ledelse.
Som skoleleder skal man dog være meget varsom med at lægge sig ud med medarbejdere, der er medlemmer af en stærk fagforening som Danmarks Lærerforening, da lærerne som vælgergruppe repræsenterer en betydelig politisk magt.
Opstår der uro på arbejdspladsen, er fagforeningen naturligvis altid på medarbejdernes side. Politikerne er naturligvis interesserede i at nedbringe sygefraværet, men en kulturændring tager lang tid, og der er altid maksimalt fire år til næste valg.
Politisk opbakning
Derfor kan den politiske opbakning til lederen fordufte meget hurtigt, når de ansatte ’larmer’, og fagforeningen går ind i sagen. Det kan således meget vel ende med at være lederen, der kommer i vanskeligheder, og den dårlige kultur, der overlever.
Denne problemstilling er i særdeleshed relevant i de tilfælde, hvor en kulturændring kræver, at ledelsen afskediger de medarbejdere, der er de stærkeste eksponenter for den dårlige kultur.
Det er i den forbindelse tankevækkende, at Ledelseskommissionen fastslog, at det ofte var for svært at fyre dårlige ledere i det offentlige, men det er med sikkerhed meget sværere at fyre en almindelig offentligt ansat end at fyre en offentlig leder.
Nedbringelse af sygefraværet i folkeskolen kræver således, at god skoleledelse på den enkelte institution bliver kombineret med tilstrækkelig opbakning, mod og lederskab fra den politiske ledelse.
(Bragt i Politiken Skoleliv 1. februar 2021)
