Når vi om nogle år har implementeret omfattende reguleringspakker fra EU i form af bl.a. CSR-direktivet og Ecodesign Act, vil danske virksomheder ifølge Dansk industri samlet have administrative byrder for 40-45 mia. kr. årligt.
Selvom tallet er stort, omfatter kun en del af den danske økonomi – omkostningerne i den offentlige sektor, og civilsamfundet indgår ikke, selvom de på ingen måde er fri af det omfattende bureaukrati i det danske samfund.
Siden 1989 er mængden af regulering tredoblet på trods af, at samtlige regeringer har haft et ønske om at tage “Kampen mod bøvlet”, som Poul Nyrups tiltag fra 1995 så frejdigt hed. Og SVM-regeringens løfte om at “afskaffe al unødig statslig og kommunal regulering” vil lide samme skæbne, medmindre regeringen gør noget radikalt anderledes.
Et bud på noget radikalt anderledes har jeg netop fremlagt med udspillet “Et bureaukratiloft i praksis”, som er en konkret og køreklar model for, hvordan regeringen og Folketinget kan reducere antallet af statslige regler i Danmark med 25 pct.
Bureaukratiloftet er baseret på erfaringer fra bl.a. skattestoppet og British Columbia i Canada og anviser bl.a. en konkret metode til at opgøre antallet af statslige regler defineret som “ethvert krav eller forbud, som staten stiller over for borgere, virksomheder og ikkestatslige institutioner, herunder kommuner og regioner”. Opgørelsen af statslige regler vil betyde, at vi for første gang nogensinde får mulighed for at fordele ansvaret for at afbureaukratisere Danmark.
Det skal blandt andet ske ved, at regeringens Økonomiudvalg fastsætter årlige regelbudgetter. Desuden arbejdes der fra dag ét med en “en ind, to ud”-model, så enhver ny regel skal “finansieres” ved at afskaffe en eksisterende regel. Samtidig giver den årlige opgørelse mulighed for løbende at følge med i, hvordan det går med afbureaukratiseringen.
Muligheden for at få en klar ansvarsfordeling og løbende opfølgning er en nyskabelse og en helt central del af bureaukratiloftet. Og heri ligger også forklaring på, hvorfor tidligere forsøg med at få bugt med bureaukratiet ikke er lykkedes.
For de fleste tidligere forsøg har svaret til at skulle begrænse de offentlige udgifter uden at vide, hvem der brugte pengene, hvor mange der blev brugt, og hvem der havde ansvaret for forbruget. Ingen ønsker en offentlig økonomistyring på de præmisser. Og ligeledes bør ingen ønske sig et bureaukrati, der får lov at vokse på de præmisser.
Med bureaukratiloftets opgørelse af statslige regler får Danmark et budget for bureaukratiet, der kan sidestilles med budgettet for de offentlige udgifter. Et budget er naturligvis ikke nok.
Der skal også være politisk vilje til at overholde budgettet. Men med en løbende opgørelse af statslige regler kan Danmark tage et stort skridt imod en succesfuld bureaukratireform, fordi man vil kunne lave konkrete politiske aftaler, ligesom man løbende vil kunne følge op på udviklingen på de enkelte ministres ansvarsområder.
Bragt i Børsen den 9. november 2023
