Københavns Kommune bruger svage argumenter til at regulere konkurrenter

Type: Debat
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Den 20. juni vedtog Københavns Kommunes Borgerrepræsentation, at man vil regulere antallet af delecykler og elløbehjul i København.

Det er altid problematisk, når kommunerne regulerer konkurrenterne til deres egne løsninger. Dette gælder selvfølgelig særligt, når argumenterne for regulering er meget svage, som det er tilfældet i denne sag.

Københavns Kommunes interesser i selskabet Bycyklen, kommunens eget bud på en delecykelløsning, er indiskutable.

Københavns Kommune har nemlig støttet Bycyklen direkte med 40 mio. kr., og derudover har kommunen brugt ressourcer på planlægning, udbudsproces og håndteringen af konkursen i selskabet Gobike.

Kommunen har desuden to pladser i bestyrelsen for By-og Pendlercykel Fonden, som står bag Bycyklen, hvor de to tidligere teknik-og miljøborgmestre, Morten Kabell og Klaus Bondam, også sidder.

Hvis Bycyklen får økonomiske problemer, vil kommunen skulle tage stilling til, om den skal give Bycyklen yderligere økonomisk støtte, eller om den skal tage det politiske nederlag, en lukning af Bycyklen vil være. Derfor er konkurrencen fra elløbehjulene og delecyklerne (delekoncepterne) i København — på godt jysk — træls for kommunen.

Egeninteresse eller omsorg?

Om det er egeninteressen eller omsorgen for egne borgere, der har ført til, at kommunen vil regulere delekoncepterne, ved vi selvfølgelig ikke. Men når kommunen har sat sig i den uheldige situation, at den har stærke egeninteresser i en sag, må man som borger forvente, at den er meget omhyggelig med de argumenter, den fremfører, når den vil regulere delekoncepterne. Og det er langtfra tilfældet her.

Kommunen har bl. a. fremført, at delekoncepterne fylder i kommunens cykelstativer. Det kan virke åbenlyst, at flere cykler må betyde, at presset på byens cykelstativer stiger. Men sådan er det ikke nødvendigvis. For der er to fordele ved delekoncepterne, som vil give mindre pres på cykelstativerne. For det første kan en delecykel erstatte mange personlige cykler.

Det er præcis dette argument, Københavns Kommune har fremført i mange år, når den har begrundet den kommunale støtte til delebilskoncepterne. For det andet er delekoncepterne udstyret med GPS og let genkendelige. Det betyder, at risikoen for, at de ender som cykelskrot, er væsentligt mindre end for private cykler (Københavns Kommune indsamler årligt omkring 10.000 skrotcykler), og dermed optager de ikke unødig plads i cykelstativerne i lange perioder.

Kommunen hævder også, at delekoncepterne er til gene for fodgængere mv. Når man støder på et elløbehjul, der er smidt på fortovet, kan man nemt få idéen, at det er elløbehjulet, der er problemet. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet. For det kan lige så vel skyldes, at en gruppe personer, med uhensigtsmæssig adfærd, udgør en stor andel af elløbehjulenes brugere, så delekoncepterne i gennemsnit ser ud til at udgøre flere problemer end cykler generelt.


Kundernes grundlæggende adfærd

Forskellen skyldes altså ikke elløbehjulene, men kundernes grundlæggende adfærd, så de samlede gener for fodgængerne er uændret. Faktisk kan problemerne med delekoncepterne være væsentligt mindre end med private cykler, fordi en privat cykel — der f. eks. blokerer for nedgangen til metroen — kan stå der meget længe, hvorimod delekoncepterne vil blive fjernet igen af næste bruger eller af operatøren inden for kort tid.

Antallet af elløbehjul og delecykler i København er ifølge kommunen meget begrænset i forhold til antallet af cykler.

Der er ifølge kommunens egne tal 2.000 delecykler og 1.700 elløbehjul ud af i alt 675.000 cykler i København, hvoraf 100.000 cykler står parkeret uden for cykelstativerne. Delecykler og elløbehjul udgør altså kun 0,5 pct. af den samlede cykelmasse, og optager maksimalt nogle få procent af det samlede antal pladser i cykelstativerne.

Når problemet er begrænset, og argumenterne for, at der reelt set er problemer, er så mangelfulde, bør kommunen være meget mere påpasselig med at regulere delekoncepterne.

Dette gælder selvfølgelig i helt særlig grad, når kommunen har en egeninteresse i sagen.

Derfor bør kommunen droppe sin regulering af delekoncepterne og samtidig kappe enhver forbindelse til Bycyklen, ved bl. a. at give afkald på bestyrelsespladserne i By-og Pendlercykel Fonden.

Debatindlæg udgivet i Berlingske d. 3. juli 2019

Fodnoter

    Tags