Når man kører i sin bil, udsætter man andre for gener i form af forurening, risiko for uheld m.v. Derfor har vi bl.a. hastighedsbegrænsninger som – i hvert fald ideelt set – sikrer, at generne ved transport ikke overstiger gevinsterne.
Overtræder man reglerne, bliver man straffet, og er overtrædelsen grov nok, bliver man straffet hårdt. Alt dette er rimelige og fornuftige principper, og derfor er det også fornuftigt, at man straffer vanvidsbilister hårdt. Men den nye lov mod vanvidsbilisme, der gør det muligt for politiet at konfiskere bilerne, lever desværre ikke op til disse rimelige og fornuftige principper.
For det første er der ikke sammenhæng mellem forbrydelse og straf. Kører du 120 km/t i byen i en Volvo S60 med 210 hk, koster det dig en bil til 30-40.000 kr. Gør du det samme i en Ferrari til 3-4 mio. kr., er straffen 100 gange højere. Det er bizart, at vanvidsbilisten får rabat ved at køre i en gammel bil.
For det andet er det ikke kun vanvidsbilisten, der bliver straffet. Leasingselskaber og arbejdsgivere risikerer også del i straffen. For nylig konfiskerede politiet f.eks. en Porsche, der havde kørt 209 km/t på Helsingørmotorvejen. Porschen var ejet af et leasingselskab, hvis kunde havde lånt bilen til en kammerat, som skulle hente pizza.
Leasingselskabet blev altså straffet, selvom hverken det, eller dets kunde havde kørt for hurtigt. Mange vil hævde, at det er en sag mellem leasingselskabet og kunden. Men leasingselskabet har ingen jordisk chance for at vide, hvilke kunder (og slet ikke kunders venner), der vil køre vanvidsbilisme.
Derfor er leasingselskabet nødt til at fordele omkostningen på alle kunder ved f.eks. at kræve en forsikring mod konfiskation af bilen, ligesom de kræver kaskoforsikring. Det øger omkostningerne for alle, der leaser biler. Samtidig gør det leasing mere attraktivt for vanvidsbilister, fordi de – hvis de leaser frem for at købe – undgår af få konfiskeret registreringsafgiften, der betales løbende ved leasing.
Er du erhvervsdrivende og en af dine medarbejdere kører vanvidskørsel, kan du ende i samme situation. Igen kan løsningen blive en forsikring mod medarbejderes vanvidskørsel, præcis som virksomhederne har kaskoforsikringer ved færdselsuheld.
Omkostningen bæres i sidste ende af os alle sammen gennem lavere løn og produktivitet eller højere varepriser. I sidste ende kommer helt almindelige borgere altså til at bære en del af omkostningen ved loven mod vanvidsbilisme. Og dermed lægger loven sig i halen af en lang række regler, som politikerne hævder rammer én gruppe, men som i større eller mindre omfang ender med at ramme danskerne bredt.
Bankskatterne er et andet eksempel. Og der er mange, mange flere. Men hvorfor får vi disse regler? Fordi der desværre er flere stemmer i en konfiskeret Porsche, end i regulering der gør samfundet bedre. Vi har de politikere, vi fortjener.
(Bragt i Børsen d. 18. maj 2021)
