Hvorfor har vi huslejeregulering?
Mange politikere – særligt på venstrefløjen – ville svare, at det skyldes et behov for at sikre billige boliger til “almindelige” danskere i storbyerne. Svaret bunder både i et ønske om økonomisk omfordeling og et ønske om en blandet beboersammensætning.
Men den seneste rapport fra de økonomiske vismænd viser, at argumenterne ikke holder vand. Det er de lejere, der har de højeste indkomster, der løber med de største reguleringsgevinster, og bl.a. derfor har huslejereguleringen helt utrolig lille effekt på uligheden målt ved Gini-koefficienten. Samtidig øger reguleringen uligheden mellem personer med ens indkomster, fordi det kun er de få heldige vindere i boliglotteriet, der får gavn af huslejereguleringen.
Konsekvensen er, at folkeskolelæren, der er heldig at få en billig bolig, har en langt højere disponibel indkomst end folkeskolelæren, der er knap så heldig. Samtidig stiller vismændene spørgsmål ved, om huslejereguleringen reelt fører til en mere blandet beboersammensætning. Når de højeste indkomster får de største gevinster, kan det nemlig skyldes, at de har et bedre netværk. Og det netværk kan i sig selv føre til en mindre blandet beboersammensætning.
Til gengæld dokumenterer vismændene til overflod, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved huslejereguleringen er enorme. Bl.a. stiger boligforbruget, når huslejen er kunstigt lav, så folk bor i større boliger, end de ellers ville have gjort, og samtidig bor der i længere tid.
Beboerne i de regulerede boliger får også lavere løn, bl.a. fordi gevinsten ved at flytte efter et job udhules, når de skal skifte den regulerede bolig ud med en ureguleret bolig. Samtidig stiger huslejen og boligpriserne på de dele af boligmarkedet, der ikke er reguleret, fordi den samlede efterspørgsel efter boliger stiger.
Huslejeregulering er med andre ord enormt ineffektivt til at nå politiske mål om økonomisk omfordeling og blandet beboersammensætning. Det skriger til himlen, at lejere, der tilhører de 10 pct. med de højeste indkomster, får en reguleringsgevinst på ca. 25.000 kr. om året i gennemsnit.
Små gevinster og store omkostninger kalder på politisk handling. Gevinsterne ved at deregulere lejemarkedet er ganske enkelt for store til at lade dem ligge. Spørgsmålet er, hvem gevinsterne skal tilfalde? Det afhænger helt og holdent af den konkrete model for deregulering.
Derfor bør boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fremlægge en række forskellige modeller for en deregulering af lejemarkedet (og gerne hele boligmarkedet), så vi kan få en debat om, hvilken model der er mest rimelig.
Vismændenes rapport viser med al ønskelig tydelighed, at huslejereguleringen – der i øvrigt blev indført lidt tilfældigt i forbindelse med udbruddet af Anden Verdenskrig – skal væk. Omkostningerne ved huslejereguleringen er ganske enkelt for store.
Indlægget bragt i Børsen den 18. oktober 2023
