Regeringens håndtering af Corona-smitte i mink-erhvervet udvikler sig fra time til time til en større og større skandale med flere og flere elementer. For det første har regeringen handlet grundlovsstridigt. Det er en kæmpe skandale, og det er helt på sin plads, at mediernes hovedfokus i øjeblikket ligger dér.
Men det er potentielt set en lige så stor skandale, at mere og mere tyder på, at såvel nedlukningen af Nordjylland som beslutningen om at lukke minkbranchen ikke er velbegrundet.
Regeringen gav specifikt den grund for at lukke minkerhvervet, at der var fundet en mutation, som med stor dramatisk sans blev udlagt som en risiko for, at Danmark kunne blive til ”et nyt Wuhan” – altså den kinesiske provins, hvor COVID-19-epidemien opstod. Mutationen kunne angiveligt risikere at medføre, at de kommende vacciner ville blive mindre virksomme imod den nye Corona-variation.
Siden har en række forskere (se appendiks i bunden af denne blog) sået tvivl om denne forklaring i medierne. Og i gårsdagens Politiken siger Kåre Mølbak nu, at det slet ikke er ham og Seruminstituttet, som har været bekymret for Cluster-5 mutationen, men derimod politikerne:
”Nej, vi har ikke oversolgt risikoen for, at cluster-5 bliver en parallel pandemi. Det er mere i det politiske landskab, der har været meget fokus på cluster-5. Og det skulle ikke undre mig, hvis cluster-5 allerede er uddød”.
I dagens udgave af JP efterlyser Professor Allan Randrup ”en faglig diskussion om, hvorvidt man skal slå alle mink ned” fordi ”præmisserne for at slå minkene ned en anden end meldt ud i sidste uge”. Han påpeger, at det kan være, at man når samme konklusion: At alle mink skal slås ned, og at Nordjylland skal forblive lukket. Men regeringen må give ny begrundelse, mener han.
Han har naturligvis ret. Det var frygt for, at cluster-5 mutationen kunne føre til, at vaccinerne blev (delvist) uvirksomme, som var den centrale begrundelse hos regeringen for i hast (og grundlovsstridigt) at lukke minkerhvervet og for at nedlukke hele Nordjylland.
Disse ekstremt vidtgående indgreb, som indskrænker både danskernes grundlovssikrede næringsfrihed og bevægelsesfrihed, rammer 300.000 Nordjyder og tusindvis af landbrugsbedrifter og deres ansatte, og som vil føre til udryddelsen af et helt erhverv, står nu tilbage uden en god politisk begrundelse. Det er en skandale.
Og lad mig indskyde: Det er en selvstændig skandale, at regeringen ved pressemødet maler fanden på væggen og ubegrundet fremmaner et nyt Wuhan. Denne alarmisme har ikke alene skabt unødvendig frygt i den danske befolkning. Den har også alarmeret verdenspressen og givet det indtryk, at Danmark måske er epicenteret for en ny pandemi. Det er samfundsskadelig virksomhed, der kan føre til, at andre lande uden anden grund end regeringens egen dommedagsretorik, kan risikere at indføre rejse- og importrestriktioner fra Danmark.
Det skal slås fast, at det ikke kan afvises, at der kan være andre grunde til både lukning af minkerhvervet og nedlukningen af Nordjylland. En del af forskerne udtrykker støtte til, at minkene skal slås ned, selvom de tager afstand fra Cluster-5 som begrundelse. Mølbak har angiveligt advaret om en fare ved minkavl siden juni måned.
Men det relevante her er, at den begrundelse, regeringen har lagt frem, er splintret i tusinde stykker ved den mindste trykprøvning.
Derfor må Folketinget forlange, at regeringen fremlægger en eller flere nye politiske begrundelser for lukning af minkavl, inden Folketinget eventuelt vedtager lovgivningen, der skal give lovhjemmel til at fortsætte.
Først bør der udarbejdes et ordentligt beslutningsgrundlag sammen med både eksperter fra universiteter, interesseorganisationer som Landbrug & Fødevare og Kopenhagen Fur samt embedsmænd. Det er der tid til nu, hvor det alligevel kommer til at tage noget tid at udarbejde lovgrundlaget. Og det burde have været gjort fra starten. Folketinget bør ikke vedtage lovhjemmel til at slå samtlige mink ned, før et sådant beslutningsgrundlag foreligger.
Det er sådan vi gjorde i det danske demokrati inden 11. marts. Jan Dahl fra Landbrug & Fødevarer forklarer i denne podcast, som jeg har lavet med ham i mandags, at det er en del af den danske model, at beslutningsgrundlaget for politiske beslutninger udarbejdes i et sådant samarbejde. Det må vi tilbage til. Det er den bedste garanti for, at vi i fremtiden undgår skandaler, som den, vi lige har været vidne til.
---
Appendiks: Dokumentation af kritik i medierne af Cluster-5 begrundelsen (uddrag)
Kasper Lage, der er associate professor ved Harvard Medical School har fx udtalt til Berlingske, at det ikke er klart ”hvorfor en mutation, der er opstået i mink, skulle udgøre et særligt problem. Alvoren taget i betragtning burde der have været en åben diskussion tidligere. Forskere over hele verden undrer sig meget over, at man holder et pressemøde med så drastiske udmeldinger og så lidt dokumentation”.
Professor Kasper Planeta Kepp fra DTU mener samme sted, at det er en overreaktion at aflive alle danske mink, idet der findes en lang række andre mutationer blandt mink.
Ifølge Emma Hodcroft, der er en schweizisk forsker i genetik og epidemiologi på universitetet i Bern, er der intet i de danske fund, der adskiller disse fra udbrud og mutationer i andre lande, hvor der er minkopdræt.
Den franske professor Francois Balloux, der er direktør ved Genetics Institute på University College London, kalder det ”idiotisk” at frygte for, at den danske minkmutation skulle spolere en ny vaccine.
I en anden artikel i samme avis, vurderer Ali Salanti, der er professor ved Københavns Universes og som står i spidsen for udviklingen af en avanceret og bredspektret dansk corona-vaccine, at folk der bliver smittet med mutationen, vil være lige så beskyttet af en vaccine, som folk uden mutationen. Mike Barnkob, der er læge, immunolog og postdoc ved Syddansk Universitet, er enig.
Professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitet Søren Riis Paludan vurderer i Politiken, at han har svært ved at se for sig, at der er grund til ”så dramatiske vendinger som frygten for en helt ny parallel epidemi med den her muterede minkvirus”.
Til TV2 siger Peter K. Embarek, der er fødevaresikkerhedsekspert hos WHO og en del af WHO’s covid-19-response-team, at der ikke er ”grund til at gå i panik, male fanden på væggen og kalde det Wuhan”.
”Det er meget modigt at bruge disse forsøgsdata som argument,” siger Søren Riis Paludan til Jyllandsposten.
(Bragt i Jyllands-Posten 11. november 2020)
