Alting var bedre i gamle dage. Det synspunkt abonnerer jeg generelt ikke på. Men på ét punkt er der faktisk noget om snakken: Nemlig vores syn på den velstand, som bliver skabt af succesfulde forretningsmænd og -kvinder, iværksættere og dygtige medarbejdere.
I dag er tidsånden desværre gennemsyret af en forestilling om, at nogle tjener alt for meget på bekostning af resten af befolkningen. Derfor får vi nu en toptopskat på 5 pct. på indkomster over 2,5 mio. kr. Den kommer oven i den ekstra selskabsskat, som Mette Frederiksen og S-regeringen pålagde virksomheder med lønninger over 7,7 mio. kr. Og oven i den aftrapning af børnechecken for højtlønnede, som blev aftalt i den i øvrigt glimrende skattereform fra 2012.
De tre tiltag har det til fælles, at de omtrent ingen betydning har for statskassen. I alt maksimalt 1 mia. kr. fra de tre tiltag. Det er pebernødder, for de samlede offentlige indtægter er på over 1300 mia. kr.
Så det er på ingen måde finansieringen af de høje offentlige udgifter, der står og falder med disse tiltag. Derimod virker det til at være misundelse og jantelov, som er på spil. Det ændrer ikke ved, at skaden på velstandsskabelsen ved tiltagene er reel nok.
Jeg drømmer mig (i hvert fald lige på dette område) tilbage til de gode gamle dage, nærmere betegnet slut 80’erne og 90’erne, hvor den øverste marginalskat blev sænket fra 72 pct. til 63 pct. – og siden til ca. 56 pct. Det var blandt andre socialdemokraterne Poul Nyrup og Mogens Lykketoft, som gennemførte dette. Og de stod også bag afskaffelsen af formueskatten sammen med de Konservative i 1997.
Hvor 80’erne og 90’erne var præget af frihedsånden fra Reagan og Thatcher med fokus på et frit og velstående samfund med lavere skatter, så er tidsånden – med stor hjælp fra Thomas Piketty – skiftet over mod, at de rige blot sidder på noget rigdom og ikke rigtig gør en indsats. I øvrigt peger ny forskning på, at det slet ikke er korrekt, at top-1-procents andel af indkomsten er vokset markant i USA, som Piketty ellers har slået hårdt på.
Desværre har Piketty stirret sig blind på ulighed, og han foreslår i ramme alvor både en formueskat og en indkomstskat på op til 90 pct. Det er baseret på en forestilling om, at velstand kommer som manna fra himlen, som blot skal fordeles mere ligeligt.
Men høje skatter har negative konsekvenser for virkelysten. Og den nyeste forskning på området af bl.a. professor Claus Thustrup Kreiner peger endda på, at de negative effekter er langt større, end Finansministeriet indregner.
Politikerne bør da fremme det, når mennesker og virksomheder skaber nye produkter, som gør hverdagen bedre. Når Lego fortryller børnene med udviklende leg, og når Novo gør det lettere at komme af med de ekstra kilo. Frem for at bekæmpe det med tiltag, der signalerer over for vælgerne, at vi ikke kan lide, når nogen tjener mange penge.
Så herfra et håb om, at vi i 2024 i langt højere grad vil fokusere på at skabe et rigere Danmark – og ikke lader misundelse fylde for meget.
Indlægget blev bragt i Børsen den 27. december 2023.
