Mange partier i Folketinget ønsker at leve op til Natos målsætning om at øge de offentlige udgifter til forsvaret til 2 pct. af bnp. Det vil indebære merudgifter på 18 mia. kr.
Dermed øges forsvarsudgifterne i 2030 fra 35 mia. kr. til 53 mia. kr., svarende til en stigning på ca. 50 pct. Det er meget markant.
Ud fra en betragtning om, at danskernes frihed og sikkerhed er helt central, er der gode begrundelser for udvidelse af det danske forsvarsbudget til 2 pct. af bnp, så Danmark lever op til den Nato-målsætning.
Udfordringen er, at der langt fra er råderum frem til 2030 til at finansiere en sådan merudgift på 18 mia. kr. Råderummet frem til 2030 er på 28 mia. kr., hvis man sigter efter offentlig balance i 2030. Rød Blok og Venstre har imidlertid bestemt sig for, at det offentlige forbrug skal vokse med 25 mia. kr. frem til 2030 for at dække udgifter til flere ældre m.v.
Dermed er der blot 3 mia. kr. tilbage. Det kan slet ikke finansiere Natos målsætning. Desuden er der 8 finanslove frem mod 2030, der kræver mere råderum.
Dvs. hvis politikerne vil leve op til Natos målsætning, må de finde ny finansiering ved enten at hæve skatter, reducere offentlige udgifter eller øge det offentlige underskud.
Udvidelsen af forsvarsbudgettet vil indebære mange tusinde ekstra ansatte i forsvaret. Det vil selvsagt reducere den private beskæftigelse tilsvarende. Dermed får private virksomheder færre rekrutterings- og vækstmuligheder.
Min opfordring er derfor, at finansieringen kommer via arbejdsmarkedsreformer eller færre offentligt ansatte, så det private jobmarked ikke påvirkes negativt.
Desuden er det min anbefaling, at der i forbindelse med udvidelsen af forsvarsbudgettet oprettes en økonomisk forsvarskommission, der skal overvåge, at de 18 mia.kr. og de øvrige forsvarsudgifter anvendes effektivt.
Dette skal ses i lyset af, at en udvidelse af forsvarsbudgettet med ca. 50 pct. indebærer en risiko for dårlig ressourceanvendelse.
Bragt i Børsen d. 4. marts 2022.
