Akademiske uddannelser med lave faglige krav eller med ikkeakademiske studerende er reelt værdiløse og måske ligefrem skadelige for alle andre end det universitet, der tjener penge på de studerende. Akademiske uddannelser er ikke lig med det sværeste, man kan uddanne sig til, og det akademiske må ikke blot være et smykke.
Det akademiske skal have både høj faglighed og særligt dygtige studerende, hvis det skal give mening. Sådanne studerende er der få af.
Jeg har undervist på akademisk plan i mange år, og jeg starter min forklaring med en nylig oplevelse for at illustrere mine pointer. Jeg har undervist meget i markedsføringsteori på kandidatniveau. Det er et fag, som er akademisk, men meget tæt på en forståelig praksis. Desværre vil den ikkeakademiske student spilde sin tid og sine uddannelsesmidler her.
Lad mig illustrere fra en gæsteforelæsning, jeg holdt på et andet universitet: I markedsføring har vi et begreb for, hvad det koster at få en ny kunde – customer acquisition cost (cac); en dødvigtig matrix for virksomheder at kende.
Der er dog i sagens natur ikke en generel formel for cac, fordi det afhænger af forretningsmodellen. Det kan ikkeakademiske studerende ikke forstå; altså at der er en gyldig og vigtig generel teori, men applikationen er specifik. Abstraktionsniveauet er for højt for dem.
Akademiske uddannelser er nemlig primært uddannelse i akademisk viden; typisk en særlig måde at se verden på. Man lærer en masse teori og faktisk også tit værktøjer, men de er typisk lavet til, at man skal bruge dem inden for det specifikke akademiske felt, eksempelvis historie eller biologi. Det er ikke det samme, som at man ikke kan bruge denne viden eller disse værktøjer på andet, men det kræver en oversættelse af tankegangen.
Denne oversættelse er meget subjektiv og nok mere et spørgsmål om inspiration og en særlig tænkemåde i fag, der primært er akademiske over sit eget stof, eksempelvis humaniora. Det er lidt mere direkte oversat, når ingeniører overfører fysiske formler til konkrete byggeprojekter – men selv der er der et stort niveau af abstraktion involveret. Du får ikke et facit eller en brugsanvisning.
Det er ikke alle, der har evner for dette eller lyst til at arbejde sådan. Det er ikke, fordi det er det sværeste. Jeg tror faktisk mange vil finde det sværere at gennemføre en elektrikeruddannelse end at få akademiske grader i visse discipliner visse steder. Det er heller ikke, fordi det akademiske er slutmålet for uddannelse.
Mange faglærte tillærer sig meget mere løbende gennem arbejdslivet, end mange akademikere gør, eksempelvis når nye produkter og tilhørende arbejdsgange kommer på markedet, og de skal lære at bruge dem.
Du kan også være en verdensstjerne inden for dit akademiske speciale og vitterligt ikke kunne udføre noget håndværk; du kan være litteraturprofessor uden at kunne skrive litteratur, professor i statskundskab og aldrig kunne fungere i et ministerium, astrofysiker uden at kunne flyve en rumraket og så videre.
Det er svært at håndtere for ikkeakademiske mennesker. De tror, universiteter er skoler, der skal lære dem noget og hjælpe dem. Det skal universitetet faktisk ikke; det skal blot stille nogle rammer til rådighed for selvstudie. Det er og vil aldrig være for alle at arbejde sådan. Mange vil synes, at det er meget mere givende, både menneskeligt og fagligt, at være i mesterlære eller blandt andre elever.
Derfor skal vi hverken tvinge eller overtale folk til at blive akademikere. Men vi skal heller ikke tvinge det akademiske til at gøre noget, det ikke er skabt til. Det er desværre tit det, der sker. Sker det, mister akademiske uddannelser deres værdi for både den studerende og for samfundet.
Udover potentielt at skabe ny forskning så skal akademiske uddannelser fungere som et signal og som sortering for arbejdsgivere. Det er et signal om, at her er et menneske, som kan tænke abstrakt, arbejde selvstændigt og bearbejde viden med stor kompleksitet. Den signaleffekt kræver, at niveauet på uddannelserne er højt.
Jeg bliver jo ikke læge af, at nogen siger det, hvis jeg ikke har forstået medicin.
Det bliver således også en sorteringsmekanisme, for det er ikke mange, der er i stand til at gennemføre en akademisk uddannelse med høje faglige forventninger – det er hovedet, der får dig ind, men rumpen, der får dig igennem de ensomme timer over dataset og teorier.
Bragt i Børsen den 23. maj 2023
