Spørgsmål 1
Uenig. Præmissen i spørgsmålet er forkert. Præmissen er, at den eneste måde at styrke tog- og busdrift er ved at bruge flere penge, og at der er et modsætningsforhold mellem at styrke tog og bus og at bygge nye motorveje. Begge dele er forkert. Vi skal investere i de infrastrukturprojekter, der gør mest gavn for samfundet - i økonom-jargon: de projekter, der har det højeste samfundsøkonomiske afkast. Hvis den investering, der gør mest gavn er en vej, skal vi bygge den vej. Hvis det er en togstrækning, skal vi bygge den.
Tog- og busdrift slås i spørgsmålet sammen, som om det var en alliance. Sandheden er, at tog og bus er i konkurrence. Det har blandt andet ført til en svækket busdrift i Danmark. Politisk regulering forhindrer vognmænd i at oprette fjernbusruter (se link nedenfor), blandt andet fordi DSB dygtigt har lobbyet imod det for at forhindre konkurrence.
Jeg vil gerne styrke busdriften i Danmark, men modsat hvad spørgsmålet i DR's kandidattest lægger op til, er der ikke et modsætningsforhold mellem vejinvesteringer og busdrift. Tværtimod kører busserne jo som bekendt på veje.
En styrkelse af busdriften kan ske på mange andre måder end ved at tilføre flere penge. En liberalisering af fjernbusmarkedet, så det bliver tilladt også at oprette ruter, der er kortere end 75 km (hvilket - tro det eller ej - er forbudt i dag) ville være oplagt.
Øget konkurrenceudsættelse af såvel tog- og bussektoren ville endvidere kunne styrke både tog- og busdriften, uden at svække investeringer i vejnettet, og uden at skulle tilføre flere penge til tog og busser - måske ville de, som nævnt, endda kunne blive billigere.
Mere om regulering af fjernbusser: https://cepos.dk/media/5982/konkurrencen-fra-fjernbusserne-har-foert-til-lavere-billetpriser-hos-dsb.pdf
Spørgsmål 2
Uenig. Ideen om særlige skatter for de rige dukker op med mellemrum. Helle Thorning-Schmidt ville for eksempel indføre en millionærskat, men opgav ideen. Ifølge de økonomiske vismænd (link nedenfor) ville skatten næppe give noget ekstra provenu. Faktisk nåede vismændene frem til, at der ville komme færre penge i kassen med en millionærskat. Det skyldes, at når skatterne i forvejen er høje – som de er i Danmark – kommer der kraftige adfærdseffekter af at hæve dem yderligere, herunder fordi nogle vil arbejde færre timer. Frankrig indførte i 2013 en særlig millionærskat, men da man så resultaterne af den, afskaffede man den igen i 2015.
Indkomstuligheden i Danmark er lav sammenlignet med andre lande, og uligheden i formue har været faldende i en årrække.
Læs vismandsrapporten om manglende provenu fra millionærskat: https://dors.dk/oevrige-publikationer/kronikker-artikler/hojere-skatter-pa-topindkomster-giver-ikke-flere-penge
Læs kronik fra vismændene om det samme: https://dors.dk/oevrige-publikationer/kronikker-artikler/hojere-skatter-pa-topindkomster-giver-ikke-flere-penge
Spørgsmål 6
Enig. Velstandsfremgang er markant vigtigere end omfordeling til at fremme levevilkårene, også for dem med de lave indkomster. De fattigste i velstående lande har det langt bedre end almindelige mennesker i fattige lande. Vi kan også se, at højere velstand kommer alle borgere i samfundet til gavn ved, at de ting, som vores forfædre især ville være imponeret over – internet, smartphones, led-lys med videre – er ting, som vi alle har adgang til. Bill Gates’ smartphone er ikke bedre end din og min.
De fattigste 40 procent af danskerne har en markant højere levefod i dag, end for 100 år siden. Men øget omfordeling som følge af velfærdsstaten kan højst forklare en tiendedel af deres indkomstfremgang. Over halvdelen af den skyldes den økonomiske vækst direkte, mens resten skyldes, at væksten har øget velstanden generelt og dermed øget det, der er at omfordele af.
Men det er vigtigt, at vi gør hvad vi kan for at sikre, at væksten er så inkluderende som muligt – så længe vi gør det på måder, der ikke reducerer væksten.
Læs mere her: https://cepos.dk/artikler/de-laveste-indkomstgrupper-loftes-mest-af-vaekst/?fbclid=IwAR2Xw7tPvrO9F5exoBiXP8xyj2Wcpu0CNw4gTGzTEn9XP6weUE6vk6Tbpgc&_ga=2.221477336.1777763310.1666536732-1721050786.1666536732
Og her: https://cepos.dk/media/5968/uden-oekonomisk-vaekst-ville-lavindkomsternes-vaekst-i-levestandard-gennem-100-aar-have-vaeret-mindre-end-en-tiendedel-af-den-faktiske.docx
Spørgsmål 8
Det centrale argument imod at tillade private virksomheder at drive fx vuggestuer og børnehaver er, at penge, der skulle være gået til velfærd istedet går til profit. Det argument er imidlertid forkert. Det bygger på en manglende forståelse af økonomiske sammenhænge.
Hvis en privat virksomhed, der driver børnehaver, går fra at være en privat profitvirksomhed til selvejende institution, kan den ikke længere tiltrække private investorer, hvis den skal investere, fordi private investorer skal have et afkast af deres investering, og det er jo at trække overskud (profit) ud af virksomheden. Det kan en selvejende institution ikke. Hvordan skal byggeriet så finansieres? Man må låne pengene i banken.
Hvis man overhovedet kan få en bank til at sige ja til et sådant lån, skal børnehaven betale renter til banken i stedet for afkast til ejerne. Det kommer i praksis ud på ét. Modstanden imod ”profit” bygger altså på en misforståelse.
Forbud imod profit (eller afkast af investeringer, som der i virkeligheden er tale om) mindsker det frie valg og konkurrencen imellem forskellige typer af tilbud til borgerne.
Der er ikke én ejerskabsform, som er den rigtige. Forskellige former for ejerskab kan forskellige ting og bør derfor være tilladt så de kan konkurrere side om side. Indenfor sport og motion har vi offentlige institutioner som svømmehaller, vi har selvejende civilsamfundsinstitutioner i foreningslivet såsom fodboldklubber, og vi har kommercielle virksomheder, såsom motionscentre. De kan forskellige ting, og tilsammen giver de borgerne et varieret tilbud.
Spørgsmål 9
Uenig. Det overses ofte, at vi allerede har en betydelig løbende beskatning af boligen gennem ejendomsværdiskat og grundskyld. Faktisk den 3. højeste beskatning blandt EU-landene. Og hvis ejendommen stiger i værdi, skal vi også betale mere i både ejendomsværdiskat og grundskyld. Desuden vil beskatning af gevinsten ved salg medføre, at boligejeren skal kunne trække udgifter til forbedringer fra, fx tilbygning eller isolering af hulmure. Det vil kræve, at alle bilag bliver gemt i hele ejerperioden, som ofte kan være mange årtier. Bureaukratiet med at dokumentere fradrag vil være stort og mulighederne for diverse former for snyd ligeledes.
Læs mere her: https://cepos.dk/abcepos-artikler/0062-skatteprovenu-fra-boligskatter-er-hoejt-i-en-international-sammenligning/
Spørgsmål 10
Enig. Før satsen blev sat ned, kunne en nyuddannet akademiker gå fra SU til dagpenge og fordoble sin indkomst. Alle andre lønmodtagere skal optjene ret til dagpenge. Det skal nyuddannede akademikere ikke. Bl.a. som følge af den høje dimittendsats (som dagpenge til nyuddannede hedder), var der en meget høj ledighed blandt nyuddannede. Mange tog nogle måneder på dimittendsats, inden de fandt et job. Reduktionen af dimittendsatsen vurderes af Finansministeriet at øge antallet af nyuddannede i job med ca. 8.000.
Læs mere her: https://cepos.dk/abcepos-artikler/0115-hoej-dimittendledighed-for-akademikere-paa-over-25-pct/
Og her: https://fm.dk/media/25800/faktaark_virkning-paa-strukturel-beskaeftigelse-af-reformpakken-hurtigere-i-job-et-staerkere-arbejdsmarked-investeringer-i-fremtiden-og-innovative-virksomheder_a.pdf
Spørgsmål 12
Enig. Siden 1960 er den forventede resterende levetid for en 60-årig vokset fra 78,2 år til 83,8 år i 2021, dvs. med godt 5½ år. Og levetiden kan forventes også at vokse i de kommende år. Både nuværende og kommende generationer af ældre vil få markant længere tid på folkepension, end tidligere generationer, selv med den planlagte stigning i pensionsalderen.
Dropper man stigningen, skal de unge betale for, at de ældre kan være stadig længere på pension.
Fastfryser man pensionsalderen på 70 år fra 2040, vil det svække de offentlige finanser med 40 mia. kr. og slå et kæmpe hul statskassen, som enten skal finansieres ved at reducere de offentlige udgifter andre steder, eller ved at hæve skatterne.
Læs mere her: https://cepos.dk/abcepos-artikler/0209-forventet-levetid-for-en-60-aarig-er-vokset-med-5-aar-siden-1960-men-folkepensionsalderen-er-stadig-den-samme/
Og her: https://cepos.dk/artikler/radikales-forslag-om-pensionsalder-paa-70-aar-svaekker-de-offentlige-finanser-med-ca-40-mia-kr/
Spørgsmål 14
Uenig. De forskellige ideologiske udgangspunkter vil skabe behov for at skyde vanskelige beslutninger til hjørne. I det omfang, man vil forsøge at tackle problemerne, vil det blive uden en fælles forståelse af deres karakter, og hvilke typer af løsninger der vil være de rigtige.
Tag f.eks. velfærdsstatens udfordringer. Den offentlige sektor er monopolistisk, tynget af bureaukrati og i for høj grad styret af offentlige fagforeninger. Rød og blå blok har ikke samme forståelse af problemets karakter, hvorfor brede forlig, der rent faktisk løser problemerne, ikke er realistiske. Omdrejningspunktet kan nemt blive, hvordan man kan gøre alle parter lige tilfredse snarere end at nå frem til en god løsning på et reelt problem.
I det omfang, man vil kunne nå til enighed, vil selve enigheden være den centrale præstation. Kvaliteten af de trufne beslutninger vil blive derefter.
For at føje spot til skade svækker en regering over midten vælgernes indflydelse. Det bliver vanskeligere at gennemskue, hvor ansvaret for beslutninger og resultater skal placeres, samt hvordan man skal stemme for at slippe af med en regering, man er utilfreds med.
SV-regeringen (1978-79) var Danmarks hidtil eneste brede regering over midten siden Anden Verdenskrig. Den regering viste sig ikke at være handledygtig. Man kunne ikke blive enige om ret meget, den holdt kun 14 måneder og formåede ikke at finde langsigtede løsninger på den alvorlige og voksende økonomiske krise. Tværtimod bidrog den til en yderligere forværring af velfærdsstatens strukturelle problemer ved at indføre efterlønnen.
Læs mere her:
https://cepos.dk/debat/en-regering-over-midten-vil-vaere-handlingslammet-traeffe-daarlige-beslutninger-og-vaere-skidt-for-demokratiet/
Spørgsmål 16
Uenig. Det er et alvorligt indgreb i ejendomsretten af tvinge ejerne af private virksomheder til at udpege en anden sammensætning af bestyrelsen, end de selv ville have valgt. Erfaringerne fra Norge med tvangskvoter til bestyrelser er ikke gode: Værdien af selskaberne faldt, bestyrelsernes samlede erfaring blev ringere, og der kom ikke flere kvinder i den øvrige del af virksomheden, fx på direktionsgangen.
Læs mere her: https://academic.oup.com/qje/article-abstract/127/1/137/1832366?sid=bbae6afa-f788-46af-9f77-c61be36163dc
Og her: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/oekonomer-koenskvoter-goer-ikke-den-store-forskel-men-det-goer-ligestillet-barsel
Lyt til denne podcast: https://player.captivate.fm/episode/18c8bead-9991-4d73-ba0a-db43ee83f31a
Spørgsmål 21
Helt enig. Det er ikke et kriterie for at få Arne-pension at man er nedslidt. Derimod skal man have været mange år på arbejdsmarkedet. Er man nedslidt, kan man søge om fx seniorpension eller førtidspension. Ønsker man at trække sig tidligere tilbage selvom man ikke er nedslidt, kan man gøre det for egne (pensions)midler – og har man arbejdet i mere end 40 år, har man typisk opbygget en pæn pensionsformue. Derfor er der ingen grund til at bruge ca. 3 mia. kr. på Arne-pension. Bemærk i øvrigt også, at Arne selv faktisk havde ret til efterløn, så han kunne også fint have klaret sig uden Arne-pension.
Spørgsmål 23
Uenig. Indenrigsfly og fly internt i EU er allerede en del af EU’s kvotesystem og er derfor allerede kvotebelagt, hvilket svarer til en CO2-skat. Derfor vil det være dobbeltbeskatning, hvis Danmark indførte en ren dansk skat. På EU’s initiativ forhandles der for tiden om beskatning af internationale flyrejser på globalt plan. Vi bør ikke gå enegang på dette område men afvente den internationale aftale.
