Materiale om økonomisk frihed udarbejdet af Martin Kyed
Man har ikke personlig frihed uden økonomisk frihed. Som borger indgår man på forskellig vis i økonomien. Man køber varer og tjenester, hvilket gør én til en forbruger. Man indgår typisk i produktionen ved enten at skabe sin egen arbejdsplads som iværksætter eller ved at tilbyde sin arbejdskraft til andre mod en løn. Desuden har mange mennesker en opsparing i banken, i aktier eller i obligationer. Og langt de fleste har en arbejdsmarkedspension. Derfor er næsten alle mennesker også kapitalister, som direkte eller indirekte er med til at finansiere investeringerne i private virksomheder. Når valgmulighederne for enten forbruger, arbejdskraft eller kapitalist bliver begrænset af politikere, så mindsker det derfor helt almindelige borgeres frihed. Og fra forskningen ved vi, at lavere økonomisk frihed fører til højere fattigdom og lavere velstand.
Økonomisk frihed måles konkret i Economic Freedom of the World. Indekset viser, at Danmark faktisk er blandt de mest økonomisk frie lande i verden. Men der er stadig rum for forbedringer. Det kan fx ske ved at fjerne regulering, der mindsker friheden. Det er dog størrelsen af den offentlige sektor, der er Danmarks akilleshæl, hvad angår økonomisk frihed. Det er derfor også her, politikerne for alvor skal tage fat, hvis de ønsker at styrke danskernes økonomiske frihed og gøre borgerne mere velstående.
On 26 May 2013, the rules about cookies on websites changed. This site uses cookies. Some of the cookies we use are essential for parts of the site to operate and have already been set. You may delete and block all cookies from this site, but parts of the site will not work. To find out more about cookies on this website, see our privacy policy.