Pressemeddelelse
Siden 2006 er de tre love, der udgør fundamentet for reguleringen af de største kommunale velfærdsområder, blevet næsten dobbelt så lange, viser en ny analyse fra CEPOS.
Den øgede regulering af de største kommunale velfærdsområder resulterer i mere bureaukrati og mindre fleksibilitet. Det fortæller Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS, der står bag en ny analyse af området.
”Når man øger detaljegraden i loven, fører det næsten uundgåeligt til mere bureaukrati, fordi kommunerne skal sikre, at reglerne bliver overholdt. Når der fx er minimumstimetal til forskellige fag i Folkeskolen, er skolerne nødt til løbende at sikre, at disse timetal bliver overholdt, når der er aflyste timer osv. Det kræver et bureaukratisk system,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS, og fortsætter:
”Samtidig fjerner det fleksibiliteten for den enkelte skoleleder, fordi lederen fxikke nemt kan overføre ressourcer fra ét fag, hvor en given klasse er foran, til et andet fag, hvor klassen er bagud. Den manglende fleksibilitet risikerer derfor at gå ud over kvaliteten af undervisningen,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.
Siden 2006 er Serviceloven blevet 18.600 ord længere, Folkeskoleloven er blevet 10.300 ord længere, og Sundhedsloven er blevet 18.700 ord længere. Tilsammen indeholder de tre love i dag 103.307 ord. Hertil kommer mere end 1.700.000 ord i de i alt 427 bekendtgørelser og andre statslige forskrifter, som udmønter loven.
Hvis man vil bureaukratiet til livs, er man nødt til at fjerne nogle af reglerne. Men det er ikke let. For ifølge Jonas Herby er man nødt til at have regler og bureaukrati, hvis man fastholder, at en given service skal leveres af det offentlige.
”Problemet er, at den offentlige sektor i realiteten er en planøkonomi. Og man kan ikke have en planøkonomi uden en plan, som for eksempel sikrer et minimum af standard. For hvad gør borgerne, hvis de ikke får den service, de kan forvente, men samtidig ikke har et retskrav på at få servicen? På det private marked vælger borgerne en anden udbyder, men det er langt fra altid muligt i den offentlige sektor,” forklarer Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.
Skal man reelt bureaukratiet til livs, er der derfor kun én vej at gå ifølge Jonas Herby.
”Den offentlige sektor skal udsættes for konkurrence. Og konkurrencen skal være drevet af borgernes mulighed for at vælge forskellige udbydere til og fra. Det vil ikke blot sikre, at borgerne kan vælge private alternativer. Det vil også medvirke til, at de offentlige leverandører bliver bedre, fordi de vil lære af konkurrencen med det private. Men hvis det skal virke, er man nødt til at lade borgerne få reelt frit valg,” siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.
