Resumé
Det gennemsnitlige sygefravær for kommunernes SOSUer mm. var i 2023 på 19,7 dage pr. fuldtidsbeskæftiget. I årene 2017-2019 var sygefraværet på 15,6 dage, mens det steg til 21,4 i 2022. Der er således tale om en stor stigning i sygefraværet i 2022 og 2023 sammenlignet med tidligere år.
- Der er store forskelle mellem kommunerne. Kommunerne med det laveste sygefravær havde et fravær på ca. 14-16 pr. fuldtidsmedarbejder, mens kommunerne med det højeste sygefravær havde et fravær mellem 23 og 27 dage pr fuldtidsbeskæftiget.
- De fem kommuner med det laveste sygefravær var Gladsaxe, Greve, Ringkøbing-Skjern, Hedensted og Billund. De fem kommuner med det højeste sygefravær var Bornholm, Odsherred, Morsø, Kerteminde og Albertslund.
- Privatansatte omsorgsmedarbejdere havde i 2022 (de seneste år hvor der er officiel statistik) et sygefravær på 14,9 dage sygedage. De kommunale SOSUers sygefravær var i 2022 ca. 6,5 sygedage højere end de privatansatte.
- Samlet er der et besparelsespotentiale på 1.201 fuldtidsbeskæftigede (svarende til 495 mio. kr.), hvis alle kommunerne kom på niveau med kommunen (eksklusive ø-kommuner) med det laveste sygefravær. Tilsvarende er besparelsespotentialet 1.587 fuldtidsbeskæftigede (svarende til 654 mio. kr.), hvis alle kommunerne reducerede sygefraværet til det gennemsnitlige niveau for privatansatte indenfor omsorgsarbejde.