Den ekstreme fattigdom er faldet kraftigt på verdensplan i perioden 1990-2019. Andelen af verdens befolkning, der lever i ekstrem fattigdom, er reduceret fra 38 pct. i 1990 til 8,5 pct. i 2019. I 1990 var der knap 2,0 mia. ekstremt fattige, mens antallet var faldet til 659 millioner i 2019, dvs. et fald på 1,3 mia. ekstremt fattige, jf. figuren. Denne udvikling er sket på trods af at verdens befolkning er vokset med 2,5 mia. personer i samme periode.
Ifølge Verdensbanken er man fattig, hvis man har mindre end 2,15 dollars om dagen at leve for (købekraftskorrigeret, 2017-priser).
Denne markante reduktion i fattigdommen skal særligt ses i lyset af, at Kina har nedbragt andelen af fattige fra 72 pct. i 1990 til kun 0,14 pct. i 2019. Når så mange kinesere er blevet løftet ud af fattigdom, så skyldes det en meget høj økonomisk vækst, der i høj grad er en følge af markedsorienterede reformer startet af Deng Xiaoping i 1978. Indien har også haft stor betydning for reduktionen i den globale fattigdom. I Indien er fattigdommen nedbragt fra 48 pct. i 1993 til 10 pct. i 2019.
Fra 2019 til 2020 skønner Verdensbanken, at antallet af fattige som følge af Corona-krisen stiger til 719 mio. kr. (fra 8,4 pct. af verdens befolkning i 2019 til 9,3 pct. i 2020). I takt med at økonomierne åbnes op igen og væksten vender tilbage, forventer Verdensbanken at antallet af fattige reduceres til 574 mio. i 2030 (6,8 pct. af verdens befolkning).