Thorning-regeringens relative fattigdomsgrænse

Thorning-regeringen indførte i 2013 en officiel relativ fattigdomsgrænse på baggrund af anbefalingerne fra et ekspertudvalg. Den relative fattigdomsgrænse blev ophævet af Løkke-regeringen i 2015.

For at blive defineret som relativt fattig ud fra Thorning-regeringens definition, skal følgende kriterier være opfyldt:

1. Den disponible indkomst er mindre end 50 pct. af medianindkomsten (dvs. den midterste indkomst i befolkningen).
2. Nettoformuen må ikke være over 100.000 kr. (2010-niveau).
3. Man må ikke være studerende over 18 årEller bo sammen med en studerende over 18 år   (fordi det er selvvalgt, og fordi studerende typisk har udsigt til en væsentlig fremgang i disponibel indkomst efter endt studietid).
4. Ovenstående tre punkter skal gælde 3 år i træk.

I 2019 udgjorde grænsen for relativ fattigdom 123.600 kr. (10.300 kr. om måneden) i 2021-niveau (3-årigt gennemsnit).

Som følge af stigningen i medianindkomsterne, er den relative fattigdomsgrænse løbende vokset, også når der korrigeres for inflation. I 2000 var fattigdomsgrænsen på 8.000 kr. om måneden efter skat, mens den i 2019 som nævnt er vokset til 10.300 kr. om måneden, jf. figuren. Fra 2015 til 2019 er fattigdomsgrænsen vokset med 600 kr. (fra 9.700 kr. til 10.300 kr.). 

Der er tale om en relativ fattigdomsdefinition. En relativ fattigdomsdefinition har den ulempe, at den ikke forholder sig til hvilke varer (husleje, mad mv.), det er nødvendigt at have råd til for ikke at være økonomisk fattig. Hvis hele Danmarks befolkning fik forøget deres indkomst med fx 10 pct., ville antallet af fattige ifølge denne relative definition være uændret, selvom også personer med lave indkomster får øget deres indkomst med 10 pct.