Fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden 2003. Fra 1994 til 2003 udgjorde de ligningsmæssige fradrag (primært a-kasse, fagforening og befordring) 4½ pct. af indkomsterne. Siden er fradragene vokset og udgør i 2018 knap 10 pct. af indkomsterne, svarende til 134 mia. kr., jf. figuren. Stigningen i fradragene fra 2003-2018 skyldes især indførelsen af beskæftigelsesfradrag og Bolig-Jobordningen. Skattereformen fra februar 2018 indfører ekstra fradrag for 26 mia. kr. Dermed udgør fradragene 160 mia. kr. Stigningen skyldes det nye jobfradrag, pensionsfradraget samt udvidelsen af beskæftigelsesfradraget.
De indførte fradrag siden 2003 samt den grønne check har givet et provenutab for statskassen på 22 mia. kr. For de penge kunne man have fået en flad marginalskat på 41 pct. De nye og komplicerede fradrag i skattereformen fra 2018 står i kontrast til regeringsgrundlaget, hvor der står at: ”Regeringen ønsker, at flere kan forstå deres egen skatteberegning, og vil arbejde for at forenkle skattelovgivningen.”
