Øget økonomisk frihed trækker i retning af mindre dybe kriser

Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

CEPOS-analyse omhandlende økonomiske kriser og økonomisk frihed. Notatet tager udgangspunkt i en videnskabelig undersøgelse af professor Christian Bjørnskov, Århus Universitet.

Bjørnskov har i undersøgelsen set på 175 lande i perioden 1993-2010 og 212 økonomiske kriser i denne periode. Med udgangspunkt i disse kriser og Heritage Foundations Index of Economic Freedom estimerer han effekten af økonomisk frihed på økonomiske kriser. Bjørnskov finder, at en stigning i økonomisk frihed vil medføre en reduktion i dybden af en økonomisk krise. Desuden indebærer øget økonomisk frihed også, at et land hurtigere genvinder det initiale velstandstab.

”Det er interessant, at Bjørnskov finder, at en stigning i økonomisk frihed vil medføre en reduktion i dybden af en økonomisk krise. Han finder også, at øget økonomisk frihed medfører, at et land hurtigere genvinder det initiale velstandstab efter en krise. Genopretningstiden er simpelthen kortere. Økonomisk frihed er et mål for, hvor frit lønmodtagere og virksomheder kan agere. Danmark ligger meget højt på dette indeks svarende til en 11. plads ud af 178 lande. Faktisk ligger vi bedre end USA. Danmark ligger meget højt, når man bl.a. kigger på retssikkerhed, beskyttelse af privat ejendomsret og fravær af korruption, erhvervsregulering mv. På den offentlige sektors størrelse og skat ligger vi dårligt, men det opvejes af gode placeringer på andre indeks. Den høje grad af økonomisk frihed er med til at forklare vores relativt høje velstandsniveau”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.    

”Bjørnskov finder specifikt, at det er reguleringer, der har signifikant sammenhæng med krisers dybde og genopretningstiden. Business Freedom er en indikator, der ser på hvor hæmmende offentlig regulering er for virksomheder. Indekset beskriver bl.a., hvor besværligt det er at starte en virksomhed eller at få en byggetilladelse, og data kommer fra Verdensbankens opgørelser af antallet af procedurer, tidsforbruget og de økonomiske omkostninger ved f.eks. opstart af virksomhed. Som forklaring på dette resultat argumenterer Bjørnskov for, at det i en mindre reguleret økonomi er nemmere at omstille sig hurtigere i tilfælde af en krise, f.eks. ved at iværksættere kan udnytte ledige ressourcer, end hvis der er store reguleringsmæssige barrierer, der forhindrer nye initiativer”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.    

”Ifølge Bjørnskovs resultater skulle Danmark i gennemsnit blive relativt mildt ramt af en international krise sammenlignet med lande med lavere økonomisk frihed, ligesom det burde gå forholdsvis hurtigt med at komme tilbage på velstandsniveauet før krisen indtraf. Det er imidlertid ikke sket ved den seneste krise 2008-2009, hvor Danmark havde et af de største fald i BNP i OECD. Krisen ramte således dansk økonomi relativt hårdt, ligesom dansk økonomi ikke er tilbage på før-krise niveauet. En særlig forklaring kan bl.a. være det kraftige boligprisfald fra 2007 og frem, som har hæmmet det private forbrug via formueeffekter og dermed BNP-væksten. Desuden gik dansk økonomi ind i finanskrisen med en svækket lønkonkurrenceevne. Det har hæmmet eksportvæksten. Det bemærkes også, at i en historisk periode fra 1960-2009 havde Danmark det 8. mindste gennemsnitlige fald i BNP ud af 28 OECD-lande, når der var økonomisk krise. I forhold til dette resultat passer Bjørnskovs konklusion bedre og det taler også for at krisen i Danmark siden 2007 er af særlig karakter”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS. 

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 256,7 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 256,7 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Andre analyser af denne forfatter

    Se alle