Forsvarsaftale giver ekstra plads på offentlige finanser til at dæmpe stigning i pensionsalderen – men det vil reducere beskæftigelsen med 20.000 i 2045

Type: Debat

Pressemedelelse

CEPOS udgiver i dag en analyse, der viser, at Pensionskommissionen har et betydeligt råderum til at reducere stigningen i pensionsalderen. Det skyldes en stor overholdbarhed på de offentlige finanser. Udgifterne forbundet med lavere pensionsalder skitseres i analysen. Desuden skitseres et alternativ, hvor bundskatten reduceres. Cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen kan kontaktes på 21 23 79 52 for uddybende kommentarer.

”Pensionskommission kommer til maj med sin rapport og anbefalinger. Den vil indeholde overvejelser om lavere stigning i pensionsalderen end med den nuværende levetidsindeksering. I den forbindelse skal der ifølge kommissoriet tages udgangspunkt i den finanspolitiske holdbarhed. Som følge af forsvarsaftalen øges den finanspolitiske holdbarhed fra 1,1 pct. af BNP til 1,3 pct. af BNP. Det skyldes, at Finansministeriet med  den nye forsvarsaftale sigter mod et offentligt underskud på 0,5 pct. af BNP i 2030 mod før 0,7 pct. af BNP. Dermed forbedres de offentlige finanser med ca. 0,2 pct. af BNP eller 4 mia. kr. på langt sigt.  Det giver altså et spillerum på op til 1,3 pct. af BNP (eller 31 mia. kr.). Danmark har i dag nogle af de sundeste offentlige finanser i verden. Dermed har Pensionskommission et betydeligt spillerum. Jeg fraråder, at spillerummet bruges på lavere pensionsalder, da det reducerer beskæftigelse og velstand. I stedet bør det bruges på at lette skattetrykket,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Et forslag, der har været fremme i debatten, er en aflysning af levetidsindekseringen efter 2040, hvor pensionsalderen er på 70 år. Det vil koste 1,5 pct. af BNP (36 mia.kr.) på holdbarheden. Og dermed bliver de offentlige finanser underholdbare. Dvs. dette forslag er ikke ansvarlig økonomisk politik,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Et andet forslag som har været fremme er, at folkepensionsalderen skal stige, så man har en konstant andel af livet på folkepension fra 2040 og frem. Det vil give en lavere stigning i pensionsalderen end med den nuværende levetidsindeksering.  Forslaget vil svække holdbarheden med 0,6 pct. af BNP eller 15 mia. kr.  Dvs. umiddelbart er der plads til dette forslag på de offentlige finanser, men forslaget er dyrt for arbejdsudbud og velstand. Forslaget vil reducere beskæftigelsen med 20.000 i 2045 og med ca. 25.000 i 2060. Bl.a. derfor frarådes dette forslag,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

”Fremfor at anvende overholdbarheden på at nedsætte folkepensionsalderen fra f.eks. 2045 og frem, kunne man alternativt allerede nu aftale lavere skat i fx 2045 og derefter. Hvis man kan afsætte f.eks. 15 mia. kr. til lavere folkepension om nogle årtier, så kan man naturligvis også afsætte 15 mia. kr. til lavere skat. Hvis det sker i form af lavere bundskat (1,7 pct.) så øges arbejdsudbuddet med ca. 5.000 personer, og en LO-families husholdningsbudget øges med 10.000 kr.  Ønsker man at gå tidligere på pension, er der mulighed for, at man kan trække sig tidligere tilbage for sin arbejdsmarkedspension,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Resumé

Som følge af forsvarsaftalen øges den finanspolitiske holdbarhed fra 1,1 pct. af BNP til ca. 1,3 pct. af BNP. Det giver altså et spillerum på op til 1,3 pct. af BNP (eller 31 mia. kr.) for Pensionskommissionen til at dæmpe levetidsindekseringen. Den forbedrede holdbarhed skyldes, at forsvarsaftalen reducerer det offentlige underskud i 2030 fra 0,7 til 0,5 pct. af BNP. Dvs. en stramning på 0,2 pct. af BNP eller 4 mia. kr. Aftalen indebærer således, at der samlet er 4 mia. kr. mindre til offentligt forbrug frem mod 2030 sammenlignet med Finansministeriets tidligere budgettering.

Pensionskommissionen skal bl.a. ”Afdække virkningerne af en lempeligere levetidsindeksering, så folkepensionsalderen stiger i et langsommere tempo for årgange, som går på pension fra 2040”.

  • En overholdbarhed på 1,3 pct. af BNP er ikke nok til at aflyse levetidsindekseringen efter 2040 (hvor pensionsalderen er på 70 år). Det vil nemlig koste 1,5 pct. af BNP på holdbarheden ifølge Finansministeriet.
  • Et andet forslag, som har været fremført i debatten er, at folkepensionsalderen skal stige, så man har en konstant andel af livet på folkepension. Det vil give en lavere stigning i pensionsalderen end med den nuværende levetidsindeksering.
  • Vismændene har beregnet, at hvis dette forslag implementeres fra 2040, vil det svække holdbarheden med 0,6 pct. af BNP. Dvs. umiddelbart kan dette forslag finansieres, så der fortsat vil være en overholdbarhed på ca. 0,7 pct. af BNP (1,3-0,6=0,7).
  • Reduceres pensionsalderen ift. levetidsindekseringen, reduceres arbejdsudbud og velstand. Vismændene estimerer, at forslaget om en konstant andel af livet på pension reducerer arbejdsudbuddet med 20.000 i 2045 og med ca. 25.000 i 2060. Bl.a. derfor frarådes dette forslag.
  • Fremfor at anvende overholdbarheden på at nedsætte folkepensionsalderen i fx 2045 kunne man alternativt allerede nu aftale lavere skat i 2045. Hvis man kan afsætte fx 15 mia. kr. til lavere folkepension om nogle årtier, kan man også afsætte 15 mia. kr. til lavere skat.

Ønsker man at gå tidligere på pension, er der mulighed for, at man kan trække sig tidligere tilbage for sin private pension/arbejdsmarkedspension.

Læs hele analysen her.

Fodnoter

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 301,1 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Jørgen Sloth

    Chefkonsulent

    +45 61 66 27 98

    jorgen@cepos.dk

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    +45 21 23 79 52

    mads@cepos.dk

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 301,1 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Jørgen Sloth

    Chefkonsulent

    +45 61 66 27 98

    jorgen@cepos.dk

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    +45 21 23 79 52

    mads@cepos.dk