Kraka og Novo Nordisk Fonden overdriver milliard­ge­vinst ved investe­ringer i forskning

Type: Debat
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Kraka-direktør Peter Mogensen og direktør Mads Krogsgaard Thomsen fra Novo Nordisk Fonden argumenterer den 24. maj for, at der er ekstremt store positive velstandseffekter af flere udgifter til forskning. På baggrund af en Kraka-analyse skriver de to kronikører, at hvis Folketinget varigt løfter udgifterne til forskning med 7,5 mia. kr., så vil bnp om 15 år være løftet med 250 mia. kr. Det vil sige, at bnp løftes med 10 pct.

Det er en meget voldsom effekt. Det svarer til at en gennemsnitsfamilie får 80.000 kr. ekstra i indkomst ved at forskningsudgifterne øges med 7,5 mia. kr. Krakas anslåede forskningseffekt ligger milevidt over effekten af andre policy-forslag.

Det forslag fra Finansministeriet, der har den allerstørste bnp-effekt, er lavere selskabsskat. For 7,5 mia. kr. lavere selskabsskat (5 point) vokser bnp med 15 mia. kr. Det er kun 6 pct. af effekten af Krakas anslåede forskningseffekt.

Et andet effektivt policyforslag til at øge velstanden – ifølge Finansministeriet – er lavere topskat. Men her er effekten under 5 pct. af Krakas forskningseffekt.

Med andre ord er Krakas forskningseffekt helt uden for kategori, når man taler om reformeffekter.

Kraka opgør forskningseffekten ved at sammenligne velstandsudviklingen i forskellige EU-lande. Vækstforskellen mellem landene forklares delvis ud fra, hvor store udgifterne til forskning er. Det vil sige, at der ses bort fra effekter af reformer i de enkelte lande, hvor f.eks. pensionsalderen hæves eller hvor selskabsskatten sænkes. Det er ikke overbevisende.

Det er vigtigt, at vi i Danmark har gode rammevilkår for forskning, herunder ikke mindst den private forskning, der er markedsdrevet. Samtidig er det vigtigt, at politikerne ikke får det indtryk, at danskernes velstand kan øges med 10 pct. (det er massivt) via et snuptag, som en forøgelse af de offentlige forskningsudgifter på godt 7 mia. kr. udgør. Hvis velstanden skal øges i Danmark (og det bør den) skal tiltagene baseres på solid videnskabelig evidens, og den peger blandt andet i retning af traditionelle arbejdsmarkedsreformer, skattereformer og deregulering.

Bragt i Børsen d. 2. juni 2022.

Fodnoter

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Tidligere cheføkonom og vicedirektør

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Tidligere cheføkonom og vicedirektør