Resumé og kommentar
Analysen viser, at godt hver fjerde danske, nystartede virksomhed lukker allerede efter ét år. Det er den 3. højeste lukningsrate i EU. Samtidig starter mange nye virksomheder op. Det er en sund dynamik, der sikrer konkurrence og vækst, men hvis hjælpepakkerne holdes i gang for længe, sættes dynamikken ud af kraft.
Danmark har EU's 3. højeste lukningsrate for virksomheder – relevant for udfasning af hjælpepakker
”Tallene viser, at godt en fjerdedel af de danske nystartede virksomheder lukker allerede efter ét år. Det er en meget stor andel og faktisk den 3. højeste lukningsrate i EU. Kombineret med en betydelig opstartsrate af danske virksomheder, er denne virksomhedsdynamik med til at forklare, hvorfor vi er blandt de mest velstående lande i verden. Og det er i virkeligheden en af styrkerne ved dansk økonomi. Usunde og urentable virksomheder får ikke får lov til at leve videre pga. hård konkurrence. Vi er blandt de OECD-lande med færrest reguleringer, og statsstøtte til pressede virksomheder er en sjældenhed i Danmark, når man ser bort fra Corona-krisen. Derudover er det relativt let at starte ny virksomhed i Danmark,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Den normale høje lukningsrate er vigtig at have i baghovedet i diskussionen om udfasning af hjælpepakkerne. Hvis hjælpepakkerne holdes i gang for længe, sættes virksomhedsdynamikken ud af kraft. Og det skader vores velstand. Hjælpepakkerne fryser markedsøkonomien til is, og hvis man ikke tør isen op i tide, får man ødelagt for meget af den sunde dynamik. I den kommende tid er der behov for en exitstrategi for hjælpepakkerne. Bl.a. bør huslejekompensation og lønkompensation afvikles den 8. juli for de brancher, der genåbner. Den 8. juli står pakkerne til at udløbe, og de bør som udgangspunkt ikke forlænges yderligere. Dels af hensyn til de offentlige finanser og dels af hensyn til dansk økonomis evne til at generere velstand. Pakkerne med lønkompensation og huslejekompensation holder gang i eksisterende virksomheder, der måske er usunde, og som under normale omstændigheder ville lukke, mens nye virksomheder får svært ved at komme ind på markedet. Hvis hjælpepakkerne holdes i gang for længe, risikerer vi at holde hånden under ”Damernes Magasin” (fra Matador), mens det bliver vanskeligere for ”Mads Skjern” at komme ind på markedet,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Ifølge Produktivitetskommissionen kommer halvdelen af den danske produktivitetsvækst fra virksomhedsdynamik. Dvs. når eksisterende virksomheder lukker, og når nye virksomheder kommer ind på markedet. Samt når eksisterende virksomheder tager markedsandele, fordi de er mere effektive. Hjælpepakker som husleje- og lønkompensation smider grus i denne proces, fordi hjælpepakkerne også holder gang i urentable virksomheder. Og det bliver sværere for nye produktive virksomheder at komme ind på markedet,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Såfremt der er udvalgte virksomheder, der fortsat er tvangslukkede af staten efter 8. juli, kan det begrunde en kompensation til disse virksomheder. En tvangslukning kan betragtes som en ekspropriation og i det tilfælde bør staten kompensere,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
Sammenfatning
- Der er en høj grad af virksomhedsdynamik i Danmark: 27 pct. af alle nystartede virksomheder overlever ikke til næste år, jf. figuren. Det er den 3. højeste lukningsrate i EU.
- Også når man ser på, hvor mange virksomheder, der starter hvert år, har Danmark en relativ høj etableringsrate på 11 pct. Der er højere end fx Tyskland (7 pct.) og Holland (9 pct.).
- Virksomhedsdynamikken er en af styrkerne ved dansk økonomi. Usunde og urentable virksomheder får ikke får lov til at leve videre pga. en hård konkurrence.
- Ifølge Produktivitetskommissionen tegner virksomhedsdynamikken sig for halvdelen af produktivitetsvæksten og dermed reallønsfremgangen i Danmark.
- Under Coronakrisen er der etableret hjælpepakker, der yder statsstøtte til etablerede virksomheder. Statsstøtten sætter virksomhedsdynamikken delvist ud af kraft.
- Der er er brug for en exitstrategi for hjælpepakkerne, fordi dansk økonomi genåbner. Bl.a. bør løn- og huslejekompensation afvikles den 8. juli for de brancher, der genåbner.
Der er en høj grad af virksomhedsdynamik i Danmark. Ser man fx på nystartede virksomheder, overlever kun 73 pct. i 1 år, dvs. 27 pct. af alle nystartede virksomheder overlever ikke til næste år. Det er en meget stor andel og faktisk den 3. højeste lukningsrate i EU.
Også når man ser på, hvor mange virksomheder, der starter hvert år, har Danmark en relativ høj etableringsrate på 11 pct., jf. figur 2 på næste side. Der er højere end fx Tyskland (7 pct.) og Holland (9 pct.).
Konklusion om at virksomhedsdynamikken er relativt høj i Danmark sammenlignet med andre lande svarer til Erhvervsministeriets konklusion . Samtidig peger Erhvervsministeriet på, at det er et sundhedstegn med en høj etableringsrate og høj nedlukningsrate:
”På den ene side afspejler en høj etableringsrate, at det er nemt at starte virksomhed, mens nye virksomheder på den anden side også afvikles hurtigt igen, hvis de ikke formår at klare sig på gældende konkurrencevilkår.”
Virksomhedsdynamik står for halvdelen af produktivitetsvæksten
Umiddelbart kunne man måske tro, at det var skidt for dansk økonomi, at mange virksomheder lukker. Men det er faktisk en af styrkerne ved dansk økonomi. Usunde og urentable virksomheder får ikke lov til at leve videre pga. hård konkurrence.
Ifølge Produktivitetskommissionen er virksomhedsdynamik afgørende i forhold til at øge produktiviteten (og dermed velstanden). Produktivitetskommissionen vurderer således, at virksomhedsdynamik stod for halvdelen af produktivitetsvæksten i perioden 2001-2009:
”Produktivitetsvæksten i Danmark [ville] kun være omtrent halvt så stor, hvis der ikke var den virksomhedsdynamik, hvor dygtige og skarpe virksomheder tiltrækker ressourcer på bekostning af de mindre dygtige”, jf. også figur 3.
Produktivitetskommissionen definerer virksomhedsdynamik som både når der opstår nye produktive virksomheder, når uproduktive virksomheder lukker ned og når produktive virksomheder vinder markedsandele fra mindre produktive virksomheder.
Finansministeriet er i en tilsvarende analyse kommet frem til, at omtrent halvdelen af produktivitetsvæksten i perioden 2002-2012 er drevet af virksomhedsdynamik.
Stor virksomhedsdynamik relevant for udfasning af hjælpepakker
Den normale høje lukningsrate er vigtig at have i baghovedet i diskussionen om udfasning af hjælpepakker. Under Coronakrisen er der etableret hjælpepakker, der yder statsstøtte til etablerede virksomheder. Det kan forsvares så længe virksomheder af staten holdes tvangslukkede. Men statsstøtten sætter virksomhedsdynamikken ud af kraft, hvis pakkerne holdes i gang for længe.
I den kommende tid er der derfor behov for en exitstrategi for hjælpepakkerne ,når dansk økonomi genåbner og begrundelsen for hjælpepakkerne/statsstøtten dermed forsvinder. Bl.a. bør huslejekompensation og lønkompensation afvikles den 8. juli for de brancher, der genåbner. Dels af hensyn til de offentlige finanser og dels af hensyn til dansk økonomis evne til at generere velstand. Pakkerne med lønkompensation og huslejekompensation holder gang i eksisterende virksomheder, der måske er usunde og som under normale omstændigheder ville lukke, mens nye virksomheder får svært ved at komme ind på markedet.
Hvis hjælpepakkerne holdes i gang for længe, risikerer vi at holde hånden under ”Damernes Magasin” (fra Matador), mens det bliver vanskeligere for ”Mads Skjern” at komme ind på markedet, som professor Philipp Schröder (medlem af ekspertudvalget) har sagt det så rammende.
Resultat om stor virksomhedsdynamik er robust
Figur 1 ovenfor viser overlevelsessandsynligheden for alle nye virksomheder. Mange nystartede virksomheder har 0 ansatte, og dermed mindre betydning for den økonomiske aktivitet. Ser man i stedet kun på nystartede virksomheder med 1-4 ansatte, gælder det fortsat, at Danmark er blandt de lande, hvor flest virksomheder lukker efter 1 år, jf. figur 4.
Tilsvarende gælder det, at etableringsraten for virksomheder med 1-4 ansatte er relativt høj i Danmark, jf. figur 5
Denne analyse er en del af projektet "3% vækst", som undersøger, hvordan vi kan øge vækst og velstand i Danmark. Projektet får støtte af Kraks Fond.
