Ghettolovene bygger ikke på viden

Type: Analyse
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Resume og kommentar

Ghettoer er boligområder med mange ikke-vestlige indvandrere. Områderne har fået skyld for at gøre integrationen sværere og skabe grobund for kriminalitet, ringere skolegang og lav beskæftigelse. Derfor har den tidligere regering indført en række tiltag direkte rettet mod ghettoerne, f.eks. særligt hårde straffe for forbrydelser udført i ghettoer, tvangsflytninger og tvungen brug af daginstitutioner og sprogprøver. På trods af de meget indgribende regler, der er på kant med værdierne i et frit samfund, bygger den tidligere regerings indgreb ikke på forskning. Denne analyse ser på, om der er evidens for, at det er ghettoerne, der er årsagen til problemerne, eller om de opstår, f.eks. fordi man samler mennesker, der i forvejen har et lavt uddannelses- og indkomstniveau, og derfor klarer sig ringere i skolen eller er mere tilbøjelige til f.eks. at begå kriminalitet.

Analysens hovedresultater er:

  • Hvis man sammenligner beboere i ghettoer med sammenlignelige beboere uden for ghettoer, er der markante forskelle. Beboerne i ghettoer har lavere skolekarakterer, begår mere kriminalitet og er oftere på offentlig forsørgelse end beboerne uden for ghettoerne.
  • Det kan dog ikke fastslås, at ghettoerne forårsager disse problemer. De kan også hænge sammen med, at ghettoerne tiltrækker beboere, som i forvejen er mere disponeret for bl.a. kriminalitet. En analyse af asylmodtagere – der selv ikke har væsentlig indflydelse på, om de bosættes i en ghetto – viser således ingen signifikante forskelle på ghettobeboere og andre.
  • Der er således ikke videnskabelig evidens for at sige, at det er ghettoen, der skaber den højere kriminalitet, de dårligere karakterer og den ringere arbejdsmarkedstilknytning. Dermed er der ikke grundlag for, at en indsats netop mod ghettoer vil reducere disse problemer, som i stedet blot kan flytte andre steder hen.
  • Der er stor mobilitet ud af ghettoer. I løbet af et år har hver 8. beboer forladt ghettoen. For en del beboere virker ghettoer derfor som en transitstation og ikke en endestation.
  • Der er bedre løsninger end en ghettopolitik, der begrænser rettigheder, f.eks. indslusningsløn, mere ledelsesansvar til skoleledere og elektroniske fodlænke frem for fængselsstraf.

Analysechef Otto Brøns-Petersen:

"Analysen giver et kraftigt fingerpeg om, at det ikke er ghettoen, der skaber problemerne, men problemerne, der havner i ghettoerne,"

”Den tidligere regering indførte en stram lovgivning for bl.a. at bekæmpe kriminalitet i ghettoerne og reducere omfanget af dem. Men det er sket uden reelle beviser for, at problemerne i ghettoområderne skyldes ghettoerne selv, eller om de følger med beboerne.”

”Det er derfor stærkt kritisabelt, at man har indført lovgivning som f.eks. dobbelt straf for lovovertrædelser, tvungen pasning af børn i daginstitution eller tvangsflytning, blot fordi man bor på en særlig adresse. Det er et stort overgreb mod den enkeltes frie ret, og derfor bør vi i et retssamfund som det danske kunne forlange, at lovgiver dokumenterer, at indgrebet er berettiget og sandsynliggøre, at det vil virke. Det kan man bare ikke. Vi har ingen evidens for, at indgrebene vil gøre gavn.”

”I stedet for symbolpolitisk ladede markeringer bør først og fremmest sætte ind på at øge ghettobeboernes ringe arbejdsmarkedstilknytning. Arbejdsmarkedet er den vigtigste vej ind i det danske samfund. Det kan bl.a. tale for indslusningsløn, så beboere med svage kompetencer har en realistisk chance for at vinde fodfæste på jobmarkedet. Desuden bør der være langt bedre redskaber til at styrke skolerne i ghettoområder, og dårlige skoler bør lukkes. Hollænderne har gode erfaringer med at bekæmpe kriminalitet ved en langt større anvendelse af elektroniske lænker, og politikerne bør begynde at bryde tabuet omkring de kriminelle markeder, som forbuddet mod hash skaber.”

”Vi har brug for væsentlig mere forskning på området, specielt hvis man vil udfordre grundlæggende friheder.”

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 847,1 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 847,1 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):