Arbejdsudbuddet øges med 2.100 personer, hvis beløbsgrænsen nedsættes med 75.000 kroner

Type: Analyse
Table of contents×

Pressemeddelelse

Effekten af at sænke beløbsgrænsen med 75.000 kroner permanent øger arbejdsudbuddet med 2.100 på langt sigt – det vil sige efter 25 år. I 2030 udgør effekten omkring 1.000 personer. Det viser en ny analyse fra CEPOS.

Resumé

Personer fra 3. lande kan få opholdstilladelse i Danmark via beløbsordningen såfremt, at de har et jobtilbud til en løn over beløbsgrænsen på ca. 450.000 kr. I Produktivitetsrapporten fra marts 2022, henviser vismændene til resultaterne fra et kandidatspeciale fra Aarhus Universitet af Gustav Dam.

Denne undersøgelse fandt, at en forhøjelse af beløbsgrænsen på 25.000 kr. i 2016 reducerede det årlige inflow af udenlandsk arbejdskraft med ca. 15 pct. (svarende til ca. 70 personer) i indkomstintervallet mellem den gamle og den nye beløbsgrænse (375-400.000 i 2016-niveau). Tidligere overvismand Michael Svarer var vejleder på specialet og har fremhævet det i medierne.

  • I juni 2022 aftaltes at nedsætte beløbsgrænsen med 75.000 kr. for en treårig periode gældende fra december 2022. En permanent reduktion af beløbsgrænsen med 75.000 kr. vil øge det årlige inflow af udenlandsk arbejdskraft med knap 260 personer. Imidlertid er der også nogle som løbende forlader landet.
  • CEPOS-beregninger på Danmarks Statistiks registerdata tyder på, at personer, som kommer til landet via beløbsordningen, bliver i landet i ca. 8 år i gennemsnit. Det dækker over at ca. 50 pct. kun er her i et eller to år, men at op mod en fjerdedel bliver her i flere årtier.
  • Givet et gennemsnitligt ophold på 8 år vil en permanent nedsættelse med 75.000 kr. øge arbejdsudbuddet netto med 2.100 personer på lang sigt.
  • Der er er en lang tilpasningsperiode før man når langsigtseffekten. Efter 5 år er arbejdsudbuddet steget med knap 800 personer og efter 10 år med godt 1.100 personer. Efter 25 år fås en effekt på 2.100 personer.

Læs analysen her

Denne analyse er en del af ”Projekt 3%.” Projektet har til formål at identificere reformer, der kan hæve den økonomiske vækst i Danmark til 3 pct. årligt de næste ti år. Projektet er støttet af Kraks Fond og af Novo Nordisk Fonden. (NNF20SA0066299)

Fodnoter

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 396,2 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Tidligere cheføkonom og vicedirektør

    Carl-Christian Heiberg

    Chefkonsulent

    +45 81 75 83 34

    carl@cepos.dk

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 396,2 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Tidligere cheføkonom og vicedirektør

    Carl-Christian Heiberg

    Chefkonsulent

    +45 81 75 83 34

    carl@cepos.dk