Reduktion af selskabsskat fra 22 til 17 pct. øger lønnen for en LO-arbejder med 3.300 kr.
Den internationale skattekonkurrence om lavere selskabsskat intensiveres i øjeblikket. Sverige vil sænke selskabsskatten fra 22 til 20,6 pct. USA har gennemført en stor nedsættelse af selskabsskatten fra 35 pct. til 21 pct. Ungarn nedsatte selskabsskatten med 10 pct. point til 9 pct. i 2017, mens Frankrig og Belgien nedsætter selskabsskatten med ca. 9 point de kommende år. Storbritannien nedsatte selskabsskatten til 19 pct. i 2017 og har yderligere annonceret planer om at sænke selskabsskatten til 17 pct. i 2020. Sænker VLAK-regeringen den danske selskabsskat fra 22 pct. til 17 pct. (svarende til det planlagte niveau i Storbritannien i 2020), vil en almindelig lønmodtager ifølge Finansministeriets regnemetode få øget sin løn før skatsvarende til 3.300 kr. Årsagen er, at lavere selskabsskat gør det mere attraktivt for virksomheder at investere i ny teknologi og maskiner. Jo bedre maskiner en medarbejder har at arbejde med, jo mere kan han producere pr. arbejdstime (dvs. højere produktivitet). Det medfører højere realløn til lønmodtageren. I Danmark følger overførselsindkomster lønudviklingen i den private sektor gennem satsreguleringen. Derfor vil de højere lønninger også slå igennem på overførselsindkomsterne. En dagpengemodtager vil derfor få en stigning på 2.000 kr. årligt før skat, mens en folkepensionist vil opleve en stigning på 1.600 kr. årligt. En reduktion i selskabsskatten på 5 pct. point vil desuden øge BNP med 14 mia. kr. primært gennem øget produktivitet. Beskæftigelseseffekten vil være på ca. 1.500 personer ifølge Finansministeriet. Provenutabet efter tilbageløb og adfærd er på 6 mia. kr. Dette provenutab kan finansieres af det samlede råderum på de offentlige finanser, som er på 27 mia. kr. frem til 2025 (til anvendelse på enten lavere skatter eller øgede offentlige udgifter).
Lavere selskabsskat er et af de mest effektive instrumenter til at skabe øget vækst og velstand i Danmark. Både Produktivitetskommissionen og OECD har peget på, at selskabsskatten er en af de skatter, som er mest væksthæmmende, jf. boks 1For en henvisning til OECD, se fx: Johansson, Å. et al (2008), “Taxation and Economic Growth”, OECD Economics Department Working Papers No. 620. .Begge institutioner peger på, at lavere selskabsskat er særlig effektiv til at øge produktiviteten, bl.a. fordi lavere selskabsskat gør det mere attraktivt for virksomheder at investere i ny teknologi og maskiner. Samtidig fortsætter andre lande med at nedsætte selskabsskatten. Velstandsfremgangen som følge af lavere selskabsskat vil gavne lønmodtagere i den private såvel som i den offentlige sektor samt personer på overførselsindkomst, jf. nedenfor.
Lavere selskabsskatøger investeringer og produktivitet og øger dermed timelønnen
Velstandseffekten på lønmodtagere i den private sektor skyldes, at lavere selskabsskat er særlig effektiv til at øge produktiviteten, bl.a. fordi lavere selskabsskat gør det mere attraktivt for virksomheder at investere i ny teknologi og maskiner. Jo bedre maskiner en medarbejder har at arbejde med, jo mere kan han producere pr. arbejdstime (dvs. højere produktivitet). Det medfører højere realløn til lønmodtageren.
Denne argumentation blev også fremført af Helle Thorning og SRSF-regeringen i Vækstplan DK fra 2013, hvor selskabsskatten blev reduceret fra 25 til 22 pct.:
”En reduktion af selskabsskattesatsen vil samtidig sætte gang i flere investeringer samt skabe nye virksomheder og flere arbejdspladser... Når virksomhederne investerer i nyt og bedre udstyr, stiger arbejdsproduktiviteten. Hver ansat kan producere mere per arbejdstime. På lidt længere sigt vil den højere produktivitet betyde, at lønningerne stiger tilsvarende.”
Finansministeriet vurderer i et nyt svarFinansministeriets svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 16. marts 2017 (svar afgivet 16. november 2017). Finansministeriet opdaterede i forbindelse med 2025-planen i august 2016 (Helhedsplanen) regnemetoden mht. effekter af ændringer i selskabsskatten, således at Finansministeriet nu også indregner en såkaldt lokaliseringseffekt. Dvs. at fx lavere selskabsskattesats kan få flere virksomheder til at lokalisere sig i Danmark. Tidligere blev der kun indregnet en effekt på BNP og timeløn fra lavere selskabsskat af, at flere investeringer blev rentable for virksomheder, der allerede er placeret i Danmark. , at en nedsættelse af selskabsskatten med 5 point fra 22 pct. til 17 pct. vil øge lønnen for en LO-arbejder med 3.300 kr. før skat, svarende til en stigning på 0,9 pct. For en funktionær vil gevinsten være på 4.700 kr., jf. figur 1.
Anm.: Effekterne er før skat. For overførselsmodtagere er der tale om: Fuldtidsforsikret dagpengemodtager, enlig kontanthjælpsmodtager over 30 år med forsørgelsespligt, enlig folkepensionist der modtager grundbeløb, tillægsbeløb samt ældrecheck, enlig førtidspensionist, der har fået tilkendt efter 1/1-2003 samt en udeboende SU-modtager på en videregående uddannelse. Kilde: Finansministeriets svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 16. marts 2017, Familietypemodellen, Beskæftigelsesministeriet, www.SU.dk samt egne beregninger.
Lavere selskabsskat øger også overførselsindkomster og løn for offentligt ansatte
Lavere selskabsskat vil imidlertid også medføre højere overførselsindkomster, herunder højere satser for folkepension, SU og dagpenge. Det skyldes satsreguleringen, som indebærer, at satser for overførselsindkomster reguleres i takt med lønudviklingenDog med fradrag af 0,3 pct., som går til satspuljen. . Det indebærer, at når lavere selskabsskat fører til højere lønstigninger, så øges overførselsindkomsterne på tilsvarende vis. Konkret vil en dagpengemodtager eller en førtidspensionist få en stigning på 2.000 kr., mens en folkepensionist vil opleve en stigning på 1.600 kr. Samtidig vil offentligt ansatte også opleve en lønstigning, fordi de gennem den såkaldte reguleringsordning opnår omtrent samme lønstigning som ansatte i den private sektor.
Selskabsskat på 17 pct. øger BNP med 14 mia. kr. – provenutab på 6 mia. kr.
En reduktion i selskabsskatten til 17 pct. vil øge BNP med 14 mia. kr. primært gennem øget produktivitet. Beskæftigelseseffekten vil være på ca. 1.500 personer ifølge FinansministerietDer er naturligvis usikkerhed om disse skøn, men der er tale om Finansministeriets bedste skøn. Usikkerheden trækker i begge retninger, og indebærer at effekterne kan være enten større eller mindre end Finansministeriets skøn. . Provenutabet efter tilbageløb og adfærd er på 6 mia. kr. Dette provenutab kan finansieres af det samlede råderum på de offentlige finanser, som er på 27 mia. kr. frem til 2025 (til anvendelse på enten lavere skatter eller øgede offentlige udgifter).
Generel trend mod lavere selskabsskat siden 1980’erne i både Danmark og OECD
Den danske selskabsskattesats er blevet reduceret fra 50 pct. i 1989 til 22 pct. i 2016, dvs. mere end en halvering (en reduktion i selskabsskatten på ca. 1 point om året gennemsnit). Danmark har dermed fulgt den internationale trend mod lavere selskabsskattesatserSe også CEPOS-notatet: ”Skærpet selskabsskattekonkurrence med nye spillere kræver dansk svar”, juli 2017, af Otto Brøns-Petersen og Søren Havn Gjedsted. , jf. figur 2.
Anm.: OECD-gennemsnittet er et uvægtet gennemsnit af alle OECD-landenes selskabsskattesatser. Kilde: OECD og egne beregninger.
Denne skattekonkurrence stod relativt stille i en årrække efter den finansielle krise, formentligt fordi mange lande var optaget af at konsolidere de offentlige finanser. Der er imidlertid ved at komme gang i skattekonkurrencen igen. Siden 2013 har 14 OECD-lande nedsat selskabsskatten, jf. figur 3. Mest mærkbart har Ungarn nedsat selskabsskatten fra 19 pct. til 9 pct. i 2017, dvs. med 10 pct. point. Derudover har en række store lande som Japan, Spanien, Storbritannien, Italien og Frankrig har nedsat selskabsskatten med 3½-7 point.
Kilde: OECD og egne beregninger.
At der er ved at komme gang i skattekonkurrencen igen, kan også ses ved at kigge på, hvor mange lande der hvert år reducerer eller forhøjer selskabsskattesatsen, jf. figur 4. Frem til 2008 var der hvert år ca. 11 ud af de 35 OECD-lande (dvs. knap hvert 3. land), der gennemførte nedsættelser af selskabsskatten. Det faldt til omkring 4 lande fra 2012 og 2013, samtidig med at flere lande også satte selskabsskatten op. De senere årer der sket en stigning i antallet aflande, der reducerer selskabsskatten og i 2017 nedsatte 7 lande selskabsskattesatsen.
Anm.: Der er medtaget ændringer på mindst 0,25 pct. point. Kilde: OECD og egne beregninger.
Derudover har en række lande planlagt yderligere nedsættelser af selskabsskatten, jf. tabel 1. Først og fremmest har USA har netop vedtaget en skattereform, der nedsætter den føderale selskabsskat fra 35 til 21 pct. med virkning fra 1. januar 2018.
Desuden har Frankring under præsident Macron vedtaget en gradvis reduktion af selskabsskatten til 25,8 pct. i 2022 (34,4 pct. i 2017), ligesom Belgien har vedtaget en nedsættelse af selskabsskatten med 9 pct. point til 25 pct.
Endvidere har både Sverige og Storbritannien annonceret planer om at nedsætte selskabsskattesatsen med hhv. 1,4 og 2 pct. point.
Selskabsskat på 12pct. vil øge lønnen for en LO-arbejder med 6.500 kr.
Jo større nedsættelsen af selskabsskatten er, jo større vil lønstigningen for en LO-arbejder være. Hvis selskabsskatten nedsættes til 12 pct., vil lønnen for en LO-arbejder stige med 6.500 kr., jf. figur 5. Afskaffes selskabsskatten helt, vil lønnen for en LO-arbejder stige med 12.600 kr.
Kilde: Finansministeriets svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 16. marts 2017, Familietypemodellen og egne beregninger.
Finansministeriets skøn for løneffekt er relativ ift. andre studier
I ovenstående beregninger af løneffekten af lavere selskabsskat øges lønnen med 0,9 pct. ved en nedsættelse med 5 point, dvs. en stigning i lønnen på knap 0,2 pct. for hvert point selskabsskatten nedsættes. Finansministeriet understreger, at der naturligvis er usikkerhed om de eksakte effekter. Til sammenligning foretog Vismændene i 2008 beregninger på DANTAX-modellen. Her indebar en nedsættelse af selskabsskatten med 1 pct.point en stigning i timelønnen på 0,23 pct. på længere sigt, dvs. større end effekten i Finansministeriets beregninger. Derudover henviser Produktivitetskommissionen til internationale studier, der også finder større effekter på lønnen end Finansministeriet.
Neutralitet mellem udbetaling som løn og aktieudbytte for hovedaktionærer
For at sikre, at der ikke er nogen skattemæssige fordele for hovedaktionærer ved at få løn udbetalt som aktieudbytter, er skattesystemet i dag konstrueret således, at den øverste marginalskat på lønindkomst omtrent svarer til den kombinerede beskatning af selskaber og aktieudbytte. Hvis selskabsskatten nedsættes til 17 pct., skal den øverste marginalskat på lønindkomst sænkes med 4 pct.point (fra 56 pct. til 52 pct.) for at sikre fuld neutralitet mellem udbetaling som løn eller udbytte. Hvis aktie- og selskabsskatten er (væsentligt) lavere end den øverste marginalskat på lønindkomst, skaber det for arbejdende hovedaktionærer et incitament til at udbetale lønindkomst som udbytte. Hvis der ikke er politisk vilje til at nedsætte den øverste marginalskat på lønindkomst, kan man alternativt indføre en værnsregel.
