CEPOS udsender i dag et notat om regeringens målsætning om at øge arbejdsudbuddet med 55.000 personer frem mod 2020. Det fremgår, at regeringen mangler at gennemføre reformer, der øger arbejdsudbuddet med 43.000 personer, hvis målsætningen skal nås.
”I regeringsgrundlaget opererer regeringen med en målsætning om at gennemføre reformer, der øger arbejdsudbuddet med 55.000 personer frem mod 2020. Efter godt et år er regeringen nået et lille stykke ad vejen, da man har gennemført reformer, der øger arbejdsudbuddet med ca. 12.000 personer frem mod 2020. Skattereformen og reformen af førtidspension øger arbejdsudbuddet, mens finansloven for 2012 og energiaftalen reducerer arbejdsudbuddet. Samlet mangler regeringen at gennemføre reformer, der øger beskæftigelsen med ca. 43.000 personer”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Man kan blive lidt bekymret for, om Thorning-regeringen når sin målsætning i denne valgperiode, når man ser på dens reform-planer. De går bl.a. på reformer af kontanthjælp og SU, og det er svært se, at sådanne reformer kan komme i nærheden af at lukke reform-mankoen på 43.000 personer. Ikke mindst fordi beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i weekenden signalerede, at man svækker ambitionsniveauet i den kommende kontanthjælpsreform. Hvis man skal nå målsætningen, bliver det svært at komme uden om reformer, der virkelig batter. Her tænkes bl.a. på en reduktion i dagpengeperioden fra 2 til 1 år, en total afvikling af efterlønnen eller højere pensionsalder. Det burde egentlig være muligt at nå målsætningen, når man tænker på, at 2,1 millioner danskere er på overførselsindkomster”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
”Det fremgår også, at VK-regeringen de sidste 2½ år af dens levetid fik øget arbejdsudbuddet med knap 97.000 personer. Det skyldes efterløns- og dagpengereformen, samt Forårspakke 2.0, der sænkede den øverste marginalskat med 7 pct. Det er et reformtempo, der ligger betydeligt over det, Thorning-regeringen har leveret”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Hvis man ikke får gennemført reformerne betyder det, at Danmarks vækstudsigter svækkes. I forvejen står Danmark ifølge OECD til en af de laveste vækstrater de næste par årtier. En vækstrate der ligger betydeligt under OECD-gennemsnittet og lande som Sverige, Finland og Norge. Herudover betyder det, at væksten i det offentlige forbrug bliver lidt lavere end de 0,8 pct., som regeringen ønsker i årlig udgiftsvækst i perioden 2014-2020. Reformerne skal nemlig ifølge regeringen finansiere højere offentligt forbrug”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
