Pressemedelelse

CEPOS udsender i dag en ny analyse der peger på, at regeringens tvangsfordelingsmodel vil flytte mere end 4.000 elever mellem gymnasierne.

Tusindvis af elever vil blive påvirket, når den omdiskuterede fordelingsmodel på gymnasierne træder i kraft næste skoleår. Nye beregninger fra CEPOS giver nu for første gang et bud på, hvor mange der kan være tale om både samlet set og for de enkelte gymnasier.

“Der har været mange gisninger om, hvad de nye regler kommer til at betyde. Nu forsøger vi med vores beregninger at give et indtryk af, hvor mange det kommer til at påvirke,” siger forskningschef i CEPOS Karsten Bo Larsen.

Analysen kommer frem til, at omtrent 9 pct. af eleverne i de undersøgte områder i 2020 skulle gå på et andet gymnasium end det, de går på i dag, hvis de havde været underlagt den nye fordelingsmodel. Samlet set er der tale om 4.270 gymnasieelever.

“Ni procent er jo mange – det er tæt på at være hver tiende gymnasieelev i de berørte områder. Desuden viser vores analyse, at dette tal kan forventes at stige i de kommende år,” siger forskningschef i CEPOS Karsten Bo Larsen.

Ydermere påpeger Karsten Bo Larsen, at der er en betydelig skævhed i hvor mange elever, der skal gå på et andet gymnasium for at løse problemer, som rammer relativt få elever.

”Vores analyse viser, at det ofte kun er en skæv elevfordeling på én enkelt afdeling, der udløser, at alle elever skal flyttes rundt efter de nye fordelingsregler. Det bør give anledning til overveje, om det er rimeligt, at et problem for relativt få gymnasieelever, skal udløse betydelige ændringer i fordelingsprincipperne for alle elever,” siger forskningschef i CEPOS Karsten Bo Larsen. 

Resumé

• Børne- og Undervisningsministeren har fremsat et lovforslag (L157) om kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gymnasiale ungdomsuddannelser, der reducerer det frie gymnasievalg. Gymnasieeleverne skal fremover i højere grad fordeles mellem uddannelsesstederne på baggrund af deres forældres indkomst, og der vil således i mindre omfang blive taget hensyn til de unges ønsker til uddannelsessted og afstanden fra hjemmet til skolen, der ellers har været de centrale kriterier for elevfordelingen hidtil.
• Fra 2023 vil Danmark blive inddelt i nogle beregningstekniske zoner – afstands- og fordelingszoner. I fordelingszonerne vil kapaciteten på de enkelte afdelinger (gymnasier mm.) blive fastlagt ud fra forældrenes indkomst, så der sikres en mere ensartet indkomstfordeling på afdelinger og uddannelser inden for zonen. For afstandszoner er der ingen kapacitetsbegrænsning, og her vil elevfordelingen i høj grad følge de hidtidige kriterier.
• Fordelingszoner oprettes, når der er stor forskel på forældreindkomsten mellem de enkelte uddannelser og afdelinger i zonen. Er der én uddannelse på én afdeling, der har en skæv fordeling af indkomsten sammenlignet med fordelingen inden for zonen, vil hele zonen således blive en fordelingszone.
• CEPOS har beregnet, at med den foreslåede model vil der ud fra forældrenes indkomst i 2020 være 5 fordelingszoner. Overført til fordelingen af alle gymnasieelever i 2020 ville det svare til, at ca. 4.270 elever skulle gå på en anden afdeling, end de gjorde i 2020, hvis de havde været underlagt de nye fordelingskriterier. Det svarer til ca. 9 pct af eleverne i de 5 fordelingszoner, jf. bilag 1.1 nedenfor. Samlet set ville det betyde, at mere end 3 pct. af alle gymnasieelever skulle have gået på en anden afdeling, end de gjorde i 2020.
• I fordelingszonerne er det kun nogle få afdelinger, der har en indkomstfordeling, som betyder, at hele zonen bliver en fordelingszone. I 2020 var det i alt kun 10 afdelinger/uddannelser, der udløste de 5 fordelingszoner. Alle disse 10 afdelinger/uddannelser var karakteriseret ved, at forældrene har en lav medianindkomst, jf. bilag 1.3 nedenfor.
• I 2020 var 3 af de 5 fordelingszoner alene kategoriseret som fordelingszone, fordi der var én afdeling med én uddannelse, hvor medianindkomsten var for lille. Dvs. for at løse et meget isoleret problem på én enkelt uddannelse på en enkelt afdeling, der kun rammer ca. 1,5 pct. af alle elever i de tre fordelingszoner, skal kapaciteten for alle afdelinger inden for de tre zoner tilpasses, og alle elever skal underlægges de nye fordelingsregler.

• Antallet af fordelingszoner ville med den foreslåede model være steget fra 1 zone i 2015 til 5 zoner i 2020. Samtidig ville antallet af elever, der blev ramt af omfordelingen være steget fra 0,6 pct. i 2015 til 3,3 pct. i 2020. Stigningen i antallet af fordelingszoner følger den generelle udvikling i indkomstuligheden i Danmark, der ligeledes har været stigende siden 20151. Hvis stigningen i indkomstuligheden fortsætter i de kommende år, kan man forvente fortsat stigning i antallet af gymnasieelever, der skal tvangsfordeles.

• Denne analyse har ikke set på, hvordan fordelingsreglerne påvirker elevernes mulighed for at få opfyldt deres førsteprioritet, men regeringen skønner tilsvarende, at andelen af ansøgere, der får opfyldt deres 1. prioritet, falder for Stx og Htx i fordelingszoner. Regeringen har ikke lavet skøn for, hvordan reglerne påvirker elevernes mulighed for at få opfyldt deres 2. og 3. prioriteter i de tilfælde, hvor eleven ikke får opfyldt sin førsteprioritet.

Læs analysen her