Top 1 pct. betaler 51 mia. kr. i skatter og afgifter svarende til finansiering af 102.000 offentligt ansatte

Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

CEPOS offentliggør i dag et nyt notat om skatte- og afgiftsbetalingen fra de 1 pct. rigeste. Beregningerne er foretaget af CEPOS via udtræk fra Danmarks Statistiks personregistre. Notatet viser, at de 1 pct. rigeste betaler 8,3 pct. af alle skatter og afgifter, der kan fordeles ud på personer.

”Tallene illustrerer, at top 1 pct. betaler en stor del af den samlede skattebyrde. De 1 pct. rigeste betaler 8,3 pct. af alle personrelaterede skatter og afgifter, og det svarer til en skattebetaling 51 mia. kr. Heraf er de 38 mia. kr. indkomstskatter, og de 13 mia. kr. er afgifter. 51 mia. kr. kan finansiere de samlede udgifter til dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge, eller det kan finansiere ca. 102.000 offentligt ansatte. Man kan også sige, at en person, der er blandt de 1 pct. rigeste, betaler 1,2 mio. kr. i skatter og afgifter. Dvs. en person i top 1 pct. finansierer i gennemsnit knap 2½ offentlig ansat”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

”Når man taler om at fjerne topskatten, anføres det ofte som modargument, at det er vigtigt, at de rigeste betaler den største skattebyrde. Det gør de også, hvis man fjerner topskatten. Såfremt man fjerner topskatten, vil top 1 pct. betale 7,8 pct. af alle skatter og afgifter. Uden topskat vil den samlede skattebetaling fra top 1 pct. være på 47 mia. kr. svarende til finansieringen af ca. 94.000 offentligt ansatte. Det er provenumæssigt ikke den store forskel i forhold til i dag, hvor vi har topskatten. Top 1 pct.’s høje indkomst tilsiger, at top 1 pct. vil betale meget i skat og afgifter, selv når topskatten fjernes. Hvis man indregner tilbageløb og adfærdsvirkninger ud fra Finansministeriets antagelser, så vil top 1 pct. betale 49 mia. kr. i skatter og afgifter. Fordi der bliver arbejdet ekstra, og fordi pengene forbruges i forretningerne, og det giver tilbageløb af afgifter til statskassen”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

”Vismændene har fundet, at en forhøjelse af marginalskatten på 6 pct.point for de 10 pct. højestlønnede danskere medfører et provenutab på ½ mia. kr. Samtidig fandt vismændene, at top 1 pct.’s skattebetaling ville falde med 0,1 mia. kr., hvis marginalskatten hæves med 6 pct. point. Beregningerne illustrerer, at det kan være svært at øge skattebetalingen for top 1 pct. og top 10 pct. gennem øget marginalskat på arbejde”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

”Min anbefaling er, at man fjerner topskatten, og det vil ifølge Finansministeriet koste 7 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Det vil bringe marginalskatten ned fra 56 til 43 pct. Det vil være lavere end Tyskland og England, og det vil forbedre incitamentet markant til at arbejde flere timer og mere produktivt. BNP vil vokse med knap 10 mia. kr. ud fra Finansministeriets antagelser om dynamiske effekter. Og de 1 pct. rigeste herhjemme vil fortsat betale en stor del af skattebyrden”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Fodnoter

    Tags

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 246,1 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Hent analyse

    Hent Filstørrelse: 246,1 KB

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    Andre analyser af denne forfatter

    Se alle