Man har for svært ved at prioritere i det offentlige, hvor der er brug for færre ansatte og et nyt lønsystem, hvor fagforeningen mister magt til gavn for brugerne af den offentlige sektor.
Ifølge en undersøgelse fra OECD er Danmark det land ud af 37 OECD-lande, der har næstflest offentligt ansatte per indbygger. Det er bemærkelsesværdigt, at der samtidig er en heftig debat om det offentlige serviceniveau og mangel på penge og hænder i daginstitutioner, folkeskolen, ældresektoren, sundhedssektoren mv.
For mig er det et tegn på, at man har for svært ved at prioritere i den offentlige sektor. Samtidig indikerer OECD-tallene, at der ikke er lighedstegn mellem flere penge og bedre service. Det bakkes op af en analyse fra de økonomiske vismænd, der f.eks. viser, at flere penge til gymnasier ikke giver bedre resultater.
Tilsvarende har vismændene fundet, at flere ansatte i vuggestuer og børnehaver ikke forbedrer børnenes skoleresultater senere i livet. Alligevel har de seneste par finanslove tilført flere penge til daginstitutioner og folkeskole, selvom der er svag evidens for, at det løfter kvaliteten.
OECD-tallene er også interessante i forhold til, at den offentlige beskæftigelse er steget med markante 29.000 på halvandet år under corona. Og stigningen kan ikke udelukkende forklares ud fra corona. F.eks. har der det seneste halvandet år været en kraftig stigning i den offentlige administration, politi og forsvar. Finansministeren lægger op til en reduktion i den offentlige beskæftigelse på 9.000 det kommende to et halvt år. Det er alt for lidt. Min anbefaling er at reducere den offentlige beskæftigelse med 29.000 det kommende halvandet år.
De nye tal fra OECD viser desuden, at den danske offentlige sektor har den næstlaveste lønspredning i OECD. Dvs. forskellen mellem højt- og lavtlønnede offentligt ansatte er den næstlaveste i OECD. I den private sektor er lønspredningen på niveau med OECD-gennemsnittet.
Tallene illustrerer, at man i den offentlige sektor ikke aflønner tilstrækkeligt ud fra den enkeltes produktivitet. Det burde være muligt at give markant højere løn til de pædagoger, folkeskolelærere og sygeplejersker, der mærkbart leverer højere kvalitet. Det motiverer til at levere god service og det kan fastholde dygtige medarbejdere.
Ifølge Thornings Produktivitetskommission var der et betydeligt potentiale for at løfte den offentlige produktivitet via mere individuel aflønning baseret på produktivitet. Der er således behov for en reform af løndannelsen i den offentlige sektor, så medarbejdere aflønnes langt mere individuelt ud fra den enkeltes produktivitet. Fagforeningen vil miste magt, men det vil være til gavn for de offentligt ansatte og brugerne af den offentlige sektor.
(Bragt i Finans 21. december 2021)
