Debat: Myter og fortællinger

Type: Debat
Table of contents×

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Debatindlæg udgivet i Weekendavisen d.  29/03/2019

Markedet. Professor Per H. Hansen kritiserer ikke bare CEPOS, men hele det borgerlige-liberale tankegods.

På overfladen er professor Per H. Hansens kommentar om »økonomi som ideologi« (Weekendavisen 8. marts) en kritik af CEPOS, men reelt er det (endnu) en kritik af det borgerlige-liberale tankegods.

Hansen ser verden som domineret af fortællinger.

Hansen mener for eksempel ikke, at det var dansk møbeldesign i sig selv, der skabte Danmarks designeventyr.

Det var den fortælling, der fulgte med.

Fortællinger skaber fællesskab, men også myter. Det er således ikke korrekt, at en markedsliberal tilgang ikke anerkender betydningen af markedsfejl, men alene ser politikfejl. En markedsliberal tilgang til klimaforandringer er ikke - som Hansen påstår - at undgå enhver regulering, men at sikre en markedskonform regulering, som fremmer markedet ved at korrigere markedsfejlen.

Ser man på læren af finanskrisen, er der ingen, der betvivler, at banker begik fejl. Men ikke enhver fejl begået på et marked er en markedsfejl. Markedsfejl opstår, når aktører ikke selv pålægges de fulde omkostninger eller konsekvenser af egne handlinger. Roskilde Banks konkurs er netop ikke en markedsfejl men et tegn på et marked, der - i den situation - virker.

Hansen mener, »at finanskrisen og den efterfølgende populistiske vending førte til et stærkt behov for en ny og anderledes vision«. Det er måske korrekt, hvis man forstår »behov« som ren fortælling og tidsånd.

Men netop i en situation, hvor populistiske strømninger råber på »mere regulering«, er der brug for en modfortælling, som påpeger, at det ikke er omfanget af regulering, der sikrer en velfungerende banksektor, men kvaliteten af reguleringen.

Der findes ingen seriøse analyser af finanskrisen, som ikke anerkender, at forkert regulering bidrog væsentligt til krisen. Det kan ske igen. Det problem, at banker kan have en tilskyndelse til at tage for store risici og lade skatteyderne betale, kan meget vel være vokset som følge af ny regulering siden krisen. Forkert regulering kan også øge risikoen for kriser ved at ensrette bankernes adfærd, så alle banker kommer i vanskeligheder samtidig.

I et problematisk afsnit kæder han hvidvask og Falck-skandale sammen og kalder det systemisk, hvorved han selv træder ind i den populistiske fortælling.

Der er ca. 300.000 virksomheder i Danmark.

Det overvældende flertal bryder ikke loven. Et fåtal gør. Det er altså sager, og ikke systemisk. Intet system kan garantere mod, at reglerne bliver overtrådt. Det centrale er sanktionerne, når overtrædelser opdages.

Markedet har vist sig effektivt med hensyn til at sanktionere Danske Bank efter hvidvask-skandalen.

Aktiekursen er raslet ned og ledelsen udskiftet af ejerne. Enhver bankledelse, der betragter dette, har fået et stærkt incitament til at undgå en lignende skæbne.

Per H. Hansen skriver, at »skattelettelser () og mere marked lyder ikke som den vision, vi har brug for i dag«, men de samfundsgavnlige effekter af at sænke forvridende skatter afhænger ikke af fortællinger.

Så sent som i 2014 fastslog Thorning-regeringens produktivitetskommission, at lavere selskabsskat er et af de bedste værktøjer til at sikre højere velstand.

Hvad Hansen end måtte mene om den »fortælling«, så bygger den på sund økonomisk teori og empiri.

Økonomisk frihed giver mere velstand. De 10 procent fattigste borgere har det langt bedre i lande med mere økonomisk frihed. Udviklingslande, der liberaliserer, opnår høj vækst. Den globale ulighed i indkomst falder, og kapitalismen er godt i gang med at afskaffe absolut fattigdom. Sådan var det før finanskrisen, og sådan er det stadig, helt uafhængigt af Hansens fortællinger.

Fodnoter

    Tags

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Martin Ågerup

    Direktør

    +45 33 45 60 40

    martin@cepos.dk

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Martin Ågerup

    Direktør

    +45 33 45 60 40

    martin@cepos.dk