Hvorfor offentliggjorde regeringens ikke disse tal, da man indgik aftalen om kontanthjælp?
Kender du det med, at du bliver præsenteret for noget, som skulle være så godt. Men du fornemmer, at noget er blevet fejet ind under gulvtæppet?
Den fornemmelse sad jeg med for et par uger siden, da SVM-regeringen indgik en kontanthjælpsaftale sammen med De Konservative, De Radikale og SF. For umiddelbart var der gode takter i aftalen. Aftalen vil for eksempel kraftigt forenkle hele kontanthjælpssystemet, hvor man blandt andet går fra 29 kontanthjælpslofter til 1 boligstøtteloft og fjerner en række tillæg.
Men der var nogle helt centrale oplysninger, der manglede i det materiale, som regeringen sendte ud: Hvor meget kan kontanthjælpsmodtagere egentlig få udbetalt med den nye aftale? Og hvor stor er ændringen i forhold til de tidligere regler? Det kunne man ikke læse nogen steder.
Derfor har CEPOS netop udgivet en analyse, hvor vi beregner disse tal: Enlige forsørgere er de store vindere af den nye aftale. En enlig på kontanthjælp med to børn kan med den nye aftale få udbetalt 21.700 kroner om måneden. Det er 2.000 kroner mere end med de gamle regler.
For enlige uden børn og for par er der tale om en nedsættelse af ydelserne, hvilket øger gevinsten ved at tage et job. Og samlet set øger aftalen arbejdsudbuddet med 750 personer. Så der er bestemt også noget at rose aftalen for.
Jeg har to holdepunkter for, hvor høj kontanthjælpen skal være: For det første skal indkomsten på kontanthjælp være på et niveau, hvor man kan klare sig. Men heller ikke meget mere, fordi der er tale om det nederste sikkerhedsnet og brug af skatteydernes penge.
For det andet skal kontanthjælpen ikke stå i vejen for et job: Det skal kunne betale sig at arbejde - den bedste socialpolitik er, at folk kommer i arbejde.
Ydelseskommissionen anvendte et grundbudget, som»muliggør et beskedent, men sundt liv«. Grundbudgettet er dermed et godt udgangspunkt til at vurdere ydelsesniveauet.
For en enlig med to børn er grundbudgettet i dagens mønt på 18.800 kroner om måneden. Det vil sige allerede med de gamle regler lå ydelserne 1.000 kroner over grundbudgettet. Og med den nye aftale er de udbetalte ydelser hele 3.000 kroner over grundbudgettet. Jeg synes, det er svært at forsvare over for skatteyderne, at man på kontanthjælp skal have 3.000 kroner mere end grundbudgettet.
Kan det så betale sig at tage et lavtlønsjob med den nye aftale? Aftalen indeholder et pejlemærke om, at indkomsten efter skat for kontanthjælpsmodtagere ikke må overstige 85 procent af indkomsten i et lavtlønsjob.
Det pejlemærke var overholdt med det hidtidige regelsæt. Men den nye aftale overskrider pejlemærket for enlige forsørgere med to til fire børn, idet indkomsten lander på 86-88 procent af indkomsten i et lavtlønsjob. Så aftalen overholder ikke sit eget pejlemærke for de enlige forsørgere. Også i det lys er den store stigning for enlige forsørgere uhensigtsmæssig.
Men hvordan kan man egentligt få hele 21.700 kroner udbetalt som enlig kontanthjælpsmodtager med to børn? Kontanthjælpen er da ikke så høj? Nej, den er på 10.800 kroner efter skat. Til gengæld kan man få en lang række ydelser ved siden af, herunder børnetilskud og børnebidrag (4.700 kroner), børnecheck (2.100 kroner), fritidstillæg (200 kroner) og boligstøtte (3.900 kroner). Samlet løber det op i 21.700 kroner.
Nogle vil sammenligne disse 21.700 kroner med et lavtlønsjob og mene, at så meget kan man ikke få udbetalt i et lavtlønsjob. Her skal man huske, at man også kan få både børneydelser og boligstøtte, hvis man tager et lavtlønsjob.
Samlet kan en enlig lavtlønnet med to børn få 25.300 kroner udbetalt alt inklusiv. Det vil sige, at der er en gevinst ved at tage et lavtlønsjob. Men gevinsten er blevet 2.000 kroner mindre med den nye aftale.
Spørgsmålet er så, hvorfor man ikke bare offentliggjorde de tal, da man indgik aftalen?
Bragt i Berlingske den 13. november 2023
