Kommentarer til debat om offentlig nulvækst

Type: Debat

CEPOS’ cheføkonom Mads Lundby Hansen har nedenstående kommentarer til statsminister Mette Frederiksens udsagn om, at offentlig nulvækst indebærer 40.000 færre offentligt ansatte.

“Offentlig nulvækst betyder, at man fremover - hvis man ønsker det - kan finansiere præcist lige så mange offentligt ansatte som i dag. Og lige så mange hospitalssenge, skolebøger osv. I øvrigt skal man huske, at den offentlige nulvækst kommer oven på stigningen i den offentlige beskæftigelse på ca. 35.000 under Mette Frederiksen,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Det offentlige forbrug består groft sagt af to dele: Offentlig beskæftigelse samt offentligt varekøb, dvs. hospitalssenge, kontorstole, kanyler osv. Når Finansministeriet kommer frem til, at offentlig nulvækst indebærer 40.000 færre offentligt ansatte frem mod 2030, så skyldes det, at de antager, at det offentlige varekøb skal vokse selv under nulvækst. Hvis varekøbet skal vokse, så betyder det helt automatisk, at den anden del af det offentlige forbrug – nemlig den offentlige beskæftigelse – skal falde. Så Finansministeriets antagelse medfører helt automatisk, at der kommer et fald i den offentlig beskæftigelse,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Hvis det var et mål, kunne man under offentlig nulvækst have uændret offentlig beskæftigelse. Det skyldes, at der under nulvækst i princippet er råd til at de nuværende offentligt ansatte kan få reguleret deres løn med lønstigningerne, og varekøbet kan reguleres med prisstigninger. Hvordan en eventuel nulvækst bliver udmøntet, er i sidste ende op til de politikere, der skal udføre den,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

“Desuden regner Finansministeriet sig frem til, at den offentlige beskæftigelse falder med 11.000 personer, hvis det offentlige forbrug følger det demografiske træk. Og det er jo udgangspunktet for Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen. I diskussionen skal man huske på, at vi i dag har den højeste offentlige beskæftigelse i Danmarkshistorien efter at den offentlige beskæftigelse er vokset med 35.000 under Mette Frederiksen. Danmark har desuden næstflest offentligt ansatte pr. indbygger i OECD, ” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen kan kontaktes på 21 23 79 52 for uddybende kommentarer.

Fodnoter

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    +45 21 23 79 52

    mads@cepos.dk

    Del denne side

    Forfatter(e):

    Mads Lundby Hansen

    Cheføkonom og vicedirektør

    +45 21 23 79 52

    mads@cepos.dk