”Huslejeregulering synes at være den mest effektive teknik, der i øjeblikket er kendt til at ødelægge en by - bortset fra bombning”.
Sådan sagde den svenske økonom og socialdemokrat, Assar Lindbeck, i 1972. Siden har mere liberale økonomer diskuteret, om bombning virkelig var værre end huslejeregulering. Men at huslejeregulering er ekstremt skadeligt, er meget få økonomer uenige i.
Huslejeregulering fører nemlig en lang række problemer med sig. Boligmangel, incitamentet til at vedligeholde boligerne svækkes, antallet af nye lejeboliger reduceres, boligmassen udnyttes dårligere, arbejdskraftens bevægelighed reduceres og så videre. De utilsigtede konsekvenser er enorme. Samtidig er fordelingseffekterne relativt beskedne.
Gentagne analyser fra blandt andet vismændene og DREAM har vist, at dem med de største indkomster også får de største gevinster.
Alligevel vil regeringen sammen med støttepartierne indføre huslejeregulering og begrænse prisstigningerne til højst 4 pct. om året i to år, så huslejen ikke længere må følge inflationen som normalt.
Bider inflationen sig fast, vil det betyde, at huslejerne om to år kan have et betydeligt efterslæb. Bliver inflationen for eksempel 10 pct. om året, så der ved lovens udløb et efterslæb i huslejerne på 12 pct.
Hvordan vil politikerne håndtere det? Vil de tillade, at huslejerne sættes 12 pct. op i ét hug? Og hvis ikke, hvordan vil de så undgå, at man – pga. et lovforslag vedtaget i noget, der ligner panik før et kommende valg med en ultrakort høringsperiode på sølle 66 timer hen over en weekend – langsomt indfører omfattende huslejeregulering i Danmark, med alle de problemer det medfører?
Historien viser, at huslejeregulering kan gribe om sig, hvis ikke man er ekstremt påpasselig. Da man i forbindelse med 2. verdenskrig indførte midlertidig huslejeregulering, havde ingen forestillet sig, at reguleringen skulle hænge ved 80 år senere – og endda været udvidet betragteligt.
Men det skete, fordi politikerne ikke havde en exit strategi.
Med boligmangel, omfattende bureaukrati, et enormt kontrolregime, opskruede ejerboligpriser og så videre til følge.
Må ikke bide sig fast
Det er derfor vigtigt, at politikerne allerede nu klart og tydeligt forklarer lejerne, at de om to år kan forvente, at loftet afskaffes helt igen.
En mulighed er, at et flertal i Folketinget klart og tydeligt signalerer til lejerne, at reguleringen var en midlertidig hjælp, som alene havde til formål at købe lejerne tid, så de kan nå at tilpasse deres liv til de stigende priser.
Når priserne får lov til at stige igen, må de tilpasse deres situation til de nye omstændigheder, hvad enten det betyder, at de må spare andre steder, tjene flere penge eller tilpasse deres boligsituation. To år er rigelig tid til dette.
Det er vigtigt, at huslejereguleringen ikke får lov at bide sig fast, fordi politikerne ikke var opmærksomme, da det gjaldt.
Bragt i Børsen d. 20. september 2022.
