Den ulykkelige krig i Ukraine indebærer, at cirka 30.000 ukrainske flygtninge indtil videre er kommet til Danmark. Og regeringen opererer med, at i alt 100.000 flygtninge kommer til landet.
100.000 ukrainske flygtninge vil naturligvis kunne ses på de offentlige finanser. Baserer man sig på regeringens budgettering af udgiften til de første 20.000 ukrainske flygtninge, vil den årlige udgift være i størrelsesordenen 10 milliarder kroner i 2022 og 2023.
I den budgettering er der en udgift pr. flygtning på cirka 100.000 kroner. Det drejer sig for eksempel om udgifter til indkvartering, integrationsydelse, danskundervisning, børnecheck mv. Regeringen forventer, at der er tale om midlertidige udgifter i 2022 og 2023.
Det er et meget lavt estimat i forhold til Finansministeriets normale udgifter på knap 400.000 kroner for en asylansøger det første år, efter flygtningen er kommet til landet. Den lavere forudsatte udgift for de ukrainske flygtninge kan skyldes, at en stor andel af flygtningene er børn, der ikke får en direkte overførselsindkomst ud over blandt andet børnecheck.
Der er også mulighed for, at regeringen absorberer en del af udgifterne i de store kommunale udgiftsbudgetter. Men baseret på Finansministeriets tidligere antagelser er der mulighed for at udgiften i realiteten bliver betydeligt højere.
Finansministeriet har meldt ud, at der er tale om en udefrakommende exceptionel omstændighed, og derfor giver Finansministeriet tilladelse til, at udgifterne til ukrainske flygtninge ikke er omfattet af budgetlovens underskudsgrænse på 0,5 procent af BNP. Samme tilladelse kom under coronakrisen.
Jeg er enig i Finansministeriets vurdering her. Og da der forventes at være tale om midlertidige udgifter, bør de ikke udløse skattestigninger som blandt andre de Radikale og SF har anbefalet.
Når vi under coronakrisen kunne bruge 80 milliarder kroner på blandt andet kompensationsordninger uden at være nødt til at hæve skatterne, så gælder det naturligvis også, at vi nu kan bruge for eksempel 20 milliarder kroner på at hjælpe ukrainske flygtninge, uden at danskerne her og nu skal betale for det gennem højere skatter.
Danmark har nogle af de sundeste offentlige finanser i verden med et stort overskud i 2021 på knap 59 milliarder kroner. Den offentlige sektor har i dag en positiv nettoformue, som på lang sigt bliver ekstrem stor. Det afspejles i den langsigtede finanspolitiske overholdbarhed på cirka 31 milliarder kroner. De supersunde offentlige finanser skyldes de seneste 20 års reformer, der har løftet beskæftigelsen med mere end 200.000 personer. Det skæpper i den grad i statskassen.
Med de nuværende lave renter er effekterne på råderummet (de penge som politikerne frit kan bruge) af midlertidige udgifter ret begrænsede. Hvis den samlede udgift bliver på 20 milliarder kroner, skæres der cirka 200 millioner kroner af råderummet i 2030, svarende til renteudgifterne af de 20 milliarder kroner. Hvis udgiften bliver 80 milliarder kroner (i samme størrelsesorden som coronaudgifterne), begrænses råderummet i 2030 med 0,8 milliarder kroner. Det er meget lidt i forhold til et udgiftsbudget på 1.100 milliarder kroner.
Ovenstående gælder i den situation, hvor de fleste ukrainerne relativt hurtigt vender hjem. Men hvis de ukrainske flygtninge ikke rejser hjem til Ukraine i løbet af et par år – og det er en mulighed – så foreligger der en anden situation. Så vil udgifterne blive længerevarende, og så opstår der et finansieringsbehov. I dette tilfælde burde det være oplagt, at finansieringen ikke bør ske ved at øge OECDs højeste skattetryk, men derimod ved at reducere de tårnhøje offentlige udgifter på andre områder.
Finansministeriet har også meldt ud, at varmechecken er undtaget krav om finansiering. Forhøjelsen af varmechecken blev begrundet med, at inflationen øges yderligere som følge af Putins invasion af Ukraine. Jeg er meget skeptisk overfor lige præcis denne udmelding fra Finansministeriet. Varmechecken kommer ikke »udefra« og er ikke exceptionel, som de ukrainske flygtninge, men »indefra« i den forstand, at det er en udgift, der er opfundet af politikere og som i øvrigt ikke er hensigtsmæssig.
Udbetalingen af varmechecken hviler i praksis på tilfældigheder og kan indebære en marginalskat på 600 procent. Finansministeriet skal passe på, at håndteringen af varmechecken ikke bliver et »carte blanche« til alle mulige udgifter.
Alene i sidste uge foreslog SF tre nye ufinansierede »checks« til danskerne – ifølge SF var det ikke noget problem, fordi Budgetloven jo var sat ud af kraft.
Bragt i Berlingske d. 19. april 2022.
