Hvordan gavner en virksomhed samfundet bedst? Milton Friedman skrev i 1970, at virksomheder har ét socialt ansvar, nemlig at øge deres profit. Det ville moderne virksomheder næppe slippe godt fra at have som CSR-strategi. I dette hæfte tager Martin Ågerup begrebet CSR under kritisk behandling.
Martin Ågerup tager udgangspunkt i konkrete eksempler. Han kommer bl.a. ind på velgørenhedskampagner, ulandsbistand og økologi med påvisning af de skævheder, der er imellem (gode) intentioner og faktiske effekter.