CEPOS udsender i dag et notat, der belyser top 1 pct., dvs. den ene procent af danskerne (38.000 personer), der har den højeste indkomst (gennemsnitligt 2,3 mio. kr.). Såvel i Danmark som internationalt har der været fokus på top 1 pct. Notatet viser bl.a., at det er forholdsvis få personer, der er i top 1 pct. mange år i træk. 1/3 er ude efter 1 år, mens 2/3 er ude efter 4 år. Det fremgår også, at en person i top 1 pct. i gennemsnit betaler ca. 1 million kr. i skat, svarende til finansiering af 2 offentligt ansatte.
”Adgangsbilletten til top 1 pct. er, at man som minimum har en indkomst på 1,2 mio. kr., mens gennemsnitsindkomsten for gruppen udgør ca. 2,3 mio. kr. Omkring halvdelen af indkomsten hos top 1 pct. kommer fra formuegevinster som aktiegevinster, renteindtægter mv. samt overskud fra selvstændig virksomhed, mens lønindkomst står for omkring halvdelen af indkomsten”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Det fremgår, at top 1 pct. gruppen er en flygtig størrelse. Af de 38.000 personer, der var i top 1 pct. i 2006, var de 14.000 personer forsvundet ud af gruppen i 2007, svarende til at 35 pct. ikke længere havde en indkomst på 1,2 mio. kr. eller derover. I 2008 var halvdelen ude af top 1 pct. og i 2010 var 2/3 ude af gruppen. Med andre ord: af de 38.000 personer, der i 2006 var i top 1 pct., var det kun godt en tredjedel – eller 13.000 personer – der i 2010 havde været alle år i gruppen”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Der er mange grunde til, at man ikke skal være så kritisk over for top 1 pct. Bl.a. viser analysen, at top 1 pct. er en meget flygtig størrelse over tid. En stor del af gruppen falder i indkomst de efterfølgende år, så de ikke længere er i top 1 pct. Herudover er personer i top 1 pct. ofte med til at sætte projekter og virksomheder i gang. Det er med at til at gøre samfundet rigere og skabe beskæftigelse. En person i top 1 pct. betaler ca. 1 million kr. i skat. Det svarer til, at han finansierer to offentligt ansatte. Det vidner om, at top 1 pct. bidrager til finansieringen af velfærdsstaten. Nogle taler om at øge skatten på de 1 pct. rigeste. Det er en dårlig ide. Bl.a. medfører det en mindre arbejdsindsats fra de mest produktive på arbejdsmarkedet, ligesom det betyder, at der startes færre nye virksomheder og projekter op. Personer, der er i top 1 pct., kan i høj grad selv bestemme over deres egen arbejdsindsats. Bl.a. kan selvstændige erhvervsdrivende selv bestemme, om de vil tage imod flere opgaver. Herudover har vismændene fundet, at øget marginalskat på de 1 pct. rigeste reducerer skatteprovenuet pga. negative adfærdseffekter”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
”Det fremgår af analysen, at gennemsnitsindkomsten for de personer, som faldt ud af top 1 pct. fra 2006 til 2007, faldt fra 2,0 mio. kr. til ca. 700.000 kr. Stort set hele faldet i gennemsnitsindkomst skyldes, at overskud fra selvstændig virksomhed og formueindkomst hver faldt med ca. 600.000 kr.”, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.
